Anholdt for at have ulovlige dildoer

Slettet Bruger,

08/07/2007

66-årige Harry Rosenthal fik sig en overraskelse, da hans butikbestyrer ringede til ham. Rosenthal ejer en erotisk boghandel i Jackson, Mississippi, og politiet var ved at beslaglægge varer, fortalte bestyreren. Da Rosenthal kom ned til sin forretning, blev han lagt i håndjern og arresteret, skriver den amerikanske nyhedsside wjtv.com. To andre med tilknytning til butikken blev også arresteret.

Få dage forinden havde civilklædte betjente opsøgt butikken, hvor det var lykkedes dem at købe dildoer. I nogle amerikanske stater er sex-legetøj forbudt, og forretninger sælger derfor dildoer som "undervisnings-modeller", hvilket er lovligt.

Charles Hobby, der er nabo til boghandlen, undrer sig over politiaktionen.

"De har en tilladelse fra byen Jackson, der siger, at de må sælge alt, simpelthen alt hvad de har lyst til," siger han.

De tre anholdte er sigtet for besiddelse af sex-legetøj med videresalg for øje.

mkr

Kilde: