Af Henrik Sørensen
På det fremadstormende netværk Facebook kan man tilmelde sig en gruppe, der hedder, "Mit største juleønske er: en borgerlig regering!". Nu er julen forbi, men ønsket gælder fortsat for mange borgerlige. Vi har nu i mere end 6 år haft en borgerlig regering, men det borgerlige fodaftryk mangler.Vi har i de 6 år fået en kommunalreform, velfærdskommission, kvalitetsreform, og nu lover regeringen en skattekommission. Men i stedet for kommissioner og reformer, hvad med bare at føre noget god gammeldags borgerlig politik? Hvad med at politikerne for en gang skyld førte en politik på grundlag af deres holdninger og ikke den DJØF-politik, som vi i dag er vidende til? For det er jo, hvad det er, når man sender alting i råd og kommissioner, før man kan vedtage nye love.
Politikerne har ansvaret, ikke en samling DJØF'ere. Når man er valgt som folketingsmedlem for et parti, så bør det kunne forlanges af en, at man kender sit partis program og ideologi og arbejder for, at det bliver gennemført.
Efter 6 år med en borgerlig regering burde man som borgerlig vælger kunne se tilbage på en periode, hvor statens magt var rullet tilbage til fordel for den enkelte borgers større indflydelse på sit eget liv. Og her tænker jeg ikke kun på et lavere skattetryk.
Borgerlig politik er så meget mere end bare et spørgsmål om skattetryk og offentlige udgifter. Desværre har man ikke meget håb om, at det vil ske. Venstre og Dansk Folkeparti slås desværre med Socialdemokraterne om at være velfærdsstatens forsvarere. Og det bliver bare endnu mere sørgeligt, når velfærdsstaten mere er en farvelfærdsstat end et velfærdssamfund.
Love og regler lever desværre deres eget liv uden hensyntagen til, hvem der sidder i regering. Der bliver bare mere og mere af det, hvis man ikke gør en indsats for at forenkle og afskaffe love og regler. Det er ikke fordi, der ikke har været en masse flotte ord om afbureaukratisering og regelforenkling. Det er bare ikke rigtigt ført ud i livet, når man i 18.30-nyhederne har skullet forklare "endnu et eksempel på offentligt omsorgssvigt". Så har svaret været flere regler og mere kontrol.
Seneste eksempel er Arbejdstilsynets korps af 500 rygekontrollanter på grund af den nye rygelov. Og når der har været endnu et eksempel på omsorgssvigt i en af Københavns Kommunes institutioner, så er svaret også flere regler.
Men i 2008 skal det være anderledes. Nu må skåltalernes tid høre op. 2008 skal være handlingernes år! Hvis jeg blev statsminister, ville jeg bl.a. arbejde for at disse ting bliver gennemført:
* Gennemgå alle statsejede offentlige virksomheder med en tættekam for at se hvilke, der fortsat bør være statsejede, og hvilke der bør sælges. F.eks. bør man sammen med den norske og svenske regering opnå enighed om at sælge de "statslige" aktier i SAS. DSB er en anden oplagt kandidat.
* Skabe bedre vilkår for private institutioner, såsom daginstitutioner og plejehjem til at etablere sig og drive disse. Pengene følger brugerne - ikke institutionen.
* Sikre forståelige og enklere byggeregler for private og virksomheder. Huse og bygninger skal fortsat være sikre. Men hvorfor må man ikke opføre en garage i skel, men gerne bygge et hus på 200 kvm midt på sin grund?
* Alle love, der indskrænker den personlige frihed, bør vedtages med en tidsgrænse. Og "terrorlovene" bør tages op til revision. Folk bør kunne færdes frit på nettet uden at blive logget. Der findes faktisk mennesker, som ikke søger efter bombeopskrifter eller børneporno på internettet.
* Stop for protektionisme og tilskud til erhvervslivet. Fri handel skaber velstand - også i den 3. verden. EU's pulje til socialhjælp for landmænd (landsbrugsordningerne) sættes til kr. 0,-.
* En fornuftig miljøpolitik, der baseres på forskning og viden, ikke ideologi. Stop for beskatning af energi, der ikke forurener. Hvis energi ikke forurener med CO2, skal vi ikke betale en CO2-skat for den energi.
* Regelforenkling af skatte- og afgiftssystemet. Målet er en skattereform med lavere beskatning og færre fradrag. Hvad folk bruger deres penge til er deres problem.
* Offentlig hjælp og tilskud bør kun gives til de, der vil, men ikke kan. Hvorfor skal direktøren have børnetilskud? Det er ikke en sygdom at få børn.
* Regelforenkling for modtagelse af offentlige ydelser samt stop for muligheden for snyderi. F.eks. skal begge forældres indkomst efter skilsmisse medregnes ved betaling af daginstitution. Skilsmisse er et privat anliggende, ikke en mulighed for offentlig hjælp.
* For ikke sygdomsrelaterede behandlinger bør der indføres fuld brugerbetaling. Hvorfor skal det offentlige betale for fertilitetsbehandling? Ved indlæggelse på hospital bør man betale for sin mad.
* Brugerbetaling er et glimrende middel til at styre efterspørgselen efter "gratis" offentlige ydelser.
Hvis alle disse ting bliver gennemført i 2008, vil der for alvor være tale om et farvel til det socialdemokratiske farvelfærdssamfund - og det både i en light, classic eller businessudgave.
Er det revolutionerende borgerlig politik, som bomber samfundet tilbage til stenalderen? Nej, det er kun sund og fornuftig borgerlig politik, som vil skabe mere dynamik i samfundet og give den enkelte borger mere ansvar for sit eget liv og sine nærmeste.
Og en anden gunstig bi-effekt hvis man førte den politik: Mere velstand i samfundet og flere i arbejde. Og så er et nytårsønske om mere borgerlig politik vel ikke så ringe endda!
Godt nytår.
Henrik Sørensen er folketingskandidat for de Konservative
