Har du overblik over din årsopgørelse?

Læs videre hvis du vil vide mere om en årsopgørelse egentlig er, hvorfor det er vigtigt at udfylde den, og hvordan man gør. God læselyst!
årsopgørelse

180Graders Redaktion,

26/05/2020

Mange mennesker har modtagelsen af årsopgørelsen som et lille årligt højdepunkt, og det kan da også have en vis betydning. På årsopgørelsen kan du nemlig se, om du har betalt for meget i skat året før, og om du derfor skal have penge tilbage. Men det modsatte kan også være tilfældet, det vil sige, at du har betalt for lidt i skat, og dermed skal efterbetale et restbeløb. Men kan du overhovedet gennemskue din årsopgørelse? Eller kigger du blot på, om du skal have penge tilbage eller betale? Det kan være en rigtigt god idé at vide, hvilke tal du skal fokusere på din årsopgørelse – det kan nemlig sagtens være, at der er forhold, du skal have ændret.


Hvad er en årsopgørelse?

Din årsopgørelse er en fuld oversigt over din økonomi og din skat for det forgangne år. Den giver dig et overblik over din indkomst i det år, der er gået, ligesom den indeholder et overblik over, hvilke fradrag du har haft, og hvor meget du har betalt i skat.

Det er dit ansvar, at det er de rigtige tal, der fremgår af årsopgørelsen. Du kan godt rette i skats årsopgørelse for det forgangne år og tidligere år, hvis du for eksempel kan se, at en indtægt ikke fremgår, eller du har glemt at oplyse om et fradrag. Oftest vil du også have mulighed for selv at rette oplysningerne på SKAT’s tast selv side.

Din årsopgørelse dannes automatisk og baserer sig på din selvangivelse. Årsopgørelsen er tilgængelig fra primo marts året efter det år, som årsopgørelsen vedrører. Før i tiden fik du den tilsendt per brev, men da alt nu er digitaliseret, kan den kun tilgås digitalt via skat.dk. Visse mennesker er dog digitalt fritaget, og disse personer får fortsat tilsendt årsopgørelsen per post.


Hvad er forskellen på en selvangivelse og en årsopgørelse?

De to begreber selvangivelse og årsopgørelse er i virkeligheden helt sammenfaldende, idet begge dele vedrører samme rubrikker og tal og dannes på baggrund af hinanden. Således dannes årsopgørelsen på baggrund af selvangivelsen. Og selvangivelsen dannes automatisk på baggrund af de tal, der fremgår af årsopgørelsen fra året før.

Således er begge dokumenter, der dannes automatisk baseret på tal fra året før – og du kan foretage rettelser til begge dokumenter. 

Selvangivelsen er det dokument, der fortæller SKAT om din indtægt og dine udgifter. Enkelte rubrikker er låst, fordi det er banken, kreditforeningen, fagforeningen mv., der skal angive oplysningerne. Når SKAT har modtaget alle oplysninger, dannes årsopgørelsen. De fleste borgere ser slet ikke selvangivelsen, før den bliver til en årsopgørelse, medmindre der er tale om en udvidet selvangivelse (nu: oplysningsskemaet), som kun gælder for enkeltmandsvirksomheder, I/S og lignende. 


Hvad viser årsopgørelsen?

Formålet med en årsopgørelse er ganske kort at finde ud af, om du har betalt den rigtige skat året før, og hvis ikke hvad du så skulle have betalt. Det er en beregning, der baserer sig på de faktiske tal i forhold til indtægter og udgifter fra året før. 

Årsopgørelsen indeholder således en oversigt over de indtægter, du har haft, herunder både løn, kapitalindkomst og lejeindtægter. Dernæst indeholder den en fuld opgørelse over alle dine fradrag – det kan for eksempel være renteudgifter, underholdningsbidrag og udgifter til fagforening. 

Ligeledes fortæller årsopgørelsen også, om du ejer ejendomme og bil. Desuden oplyser årsopgørelsen helt konkret, hvor meget du har betalt i skat, og hvor meget du skulle have betalt baseret på dine indtægter og fradrag.

Hvis der er tal, du mener, ikke svarer til virkelighedens verden, kan du foretage rettelser til årsopgørelsen på TastSelv. Dine ændringer kan få betydning for, hvor meget skat du skulle have betalt, og dermed om du får penge tilbage eller skal betale restskat. Det er dit ansvar, at oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte. Skattefrie gaver til familie mv skal ikke indberettes.


Hvornår foreligger årsopgørelsen for 2019?

Årsopgørelsen for 2019 vil ligge klar til fra primo marts 2020. Årsopgørelsen bliver altid offentliggjort i marts måned året efter det år, som årsopgørelsen vedrører. Årsopgørelsen bliver ikke længere sendt ud i fysisk format, men kan udelukkende tilgås digitalt på TastSelv hos SKAT. Du kan dog blive digitalt undtaget, således at du fortsat modtager årsopgørelsen fysisk.

Det er altid en rigtigt god idé at gennemgå årsopgørelsen grundigt, da der kan være forhold, som skal rettes eller tal, der skal tilføjes, se nedenfor. Ved at gennemgå den grundigt, sikrer du, at hverken du eller SKAT bliver snydt.


Hvilke tal henter Skat.dk årsopgørelsen automatisk?

En lang række af de tal, som fremgår af årsopgørelsen, er tal, som SKAT selv modtager helt automatisk. Det gælder blandt andet oplysninger om din lønindkomst fra din arbejdsgiver, modtagelse af SU fra SU-styrelsen, dagpenge fra A-kassen og renteudgifter fra din bank. Det eneste, du skal gøre her, er at tjekke, hvorvidt tallene stemmer med de tal, du selv har stående.

Herudover er der rigtigt mange felter i årsopgørelsen, som er udfyldt på forhånd på årsopgørelsen, fordi de baserer sig på tal fra det forrige år. Det er vigtigt, at du også tjekker disse tal efter, da der muligvis kan være ændringer i disse tal fra året før.


Hvilke tal skal du selv tjekke og rette i årsopgørelsen?

Selvom SKAT modtager en masse oplysninger ganske automatisk, er det bestemt ikke alt, som SKAT per automatik udfylder på årsopgørelsen. Nedenfor er nogle af de oplysninger og tal, som du som regel selv skal tjekke efter og rette i din årsopgørelse:

Befordringsfradrag – hvis du har mere end 12 km hver vej til og fra arbejde, har du ret til et fradrag for din kørsel til og fra arbejde

Håndværkerfradrag – hvis du har benyttet dig af håndværkere det seneste år, kan du i et vist omfang få fradrag for dine udgifter i den forbindelse

• Børne- og underholdsbidrag

Ejendomsværdiskat, hvis du har købt eller solgt bolig inden for det seneste år

• Låneomkostninger, der ligger udover banken og kreditforeningen, herunder for eksempel fælleslån i en ejerforening

• Kost, logi og småfornødenheder, hvis du er udsendt eller på anden måde har rejst i forbindelse med arbejde, hvor din arbejdsgiver ikke har afholdt omkostningerne

• Tab på aktier og andre værdipapirer