Hvis du kører langt for at komme på arbejde, kan du være berettiget til et fradrag for kørsel. Fradraget udbetales som et skattefradrag af staten, og beregnes på baggrund af det antal kilometer, du kører til arbejde. I denne artikel bliver du klogere på, hvem der er berettiget til at modtage kørselsfradrag, og hvor meget du vil kunne få, hvis du er berettiget.
Hvad er kørselsfradrag?
Du kan betragte kørselsfradraget som en hjælp fra staten til dig, der har langt på arbejde. Kørselsfradraget kan være med til at gøre det mere attraktivt for folk at søge job lidt længere væk end inden for deres egen by, og dermed bliver beskæftigelsen spredt ud i landet. Og for at det ikke skal blive for dyrt for dig at få længere vej til arbejdet, så yder staten altså en slags økonomisk støtte.
Kørselsfradraget skal således være med til at dække udgifterne til brændstof, slitage på bilen, vedligeholdelse af bilen eller udgifter til offentlig transport, hvis ikke du har egen bil.
Hvornår må man benytte kørselsfradrag?
Alle personer, der har mere end 24 km til og fra arbejde, kan få kørselsgodtgørelse. De 24 kilometers afstand skal forstås således, at du kan få kørselsfradrag, hvis du skal køre 12 km hver vej for at komme på arbejde og hjem igen.
Kørselsfradraget er ikke afhængigt af, hvilket transportmiddel du bruger. Således kan du få kørselsfradrag, hvad end du kører i egen bil, kører sammen med andre, tager bussen eller toget eller hopper på cyklen. Tager du offentlig transport, kan det dog være en rigtigt god idé at gemme kvitteringer for billetter mv., så du senere kan dokumentere over for SKAT, at du har kørt den pågældende distance.
Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at der er tale om et arbejde, der giver løn. Det er uden betydning, om det er et studiejob eller et job med løntilskud. Det vigtigste er, at du får løn for det arbejde, du udfører for arbejdsgiver. Det er ligeledes (naturligvis) en forudsætning, at din arbejdsgiver ikke refunderer dine transportudgifter.
Hvilke satser er der for kørselsfradrag 2020?
Satserne afhænger helt og holdent af, hvor langt du har til arbejde, og hvor mange dage du arbejder på et år. Generelt er satserne for kørselsfradragene for 2020 som følger (der gælder dog visse andre satser for visse personer, se nedenfor i næste afsnit):
- 0-24 km transport til og fra arbejde om dagen: 0 kr.
- 25-120 km transport til og fra arbejde om dagen: 1,96 kr. per km
- Over 120 km transport til og fra arbejde om dagen: 0,98 kr. per km
- Over 120 km transport til og fra arbejde om dagen i udkantskommuner: 1,96 kr. per km
Derudover kan du også få særlige brofradrag, hvis din køretur til og fra arbejde medfører, at du kører over Storebælt eller Øresund. Satserne varierer her, afhængig af om du tager bil, offentlig transport, ligesom de to broer også har forskellige satser:
For Storebælt gælder følgende satser for 2020:
- Offentlig transport: 15 kr per tur
- Bil (herunder motorcykel): 110 kr per tur
For Øresund gælder følgende satser for 2020:
- Offentlig transport: 8 kr per tur
- Bil (herunder motorcykel): 50 kr per tur
Kørselsfradragene reguleres årligt, og kørselsfradrag 2021 vil derfor være anderledes.
Hvordan har udviklingen i kørselsfradrag været de sidste 10 år?
Satserne for kørselsfradraget ændrer sig hvert eneste år, og fastsættelsen af de årlige satser for fradraget er ikke en eksakt videnskab. Det er Skatterådet, der fastsætter kørselsfradraget, og det gør de blandt andet ved at se på, hvor meget det koster at vedligeholde en bil, hvor meget en ny bil kan køre på literen, hvor mange omkostninger der årligt er til nye dæk, service, bilvask og diverse reparationer, hvad benzinpriserne forventeligt kommer til at ligge på osv.
Fradraget har ikke udviklet sig meget gennem de seneste 10 år. Således var kørselsfradrag for transport til og fra arbejde fra 24-100 km på 1,90 kr per km, og alt over 100 km om dagen blev honoreret med 0,95 kr per kilometer. Således mener en lang række økonomer også, at kørselsfradraget taber sin værdi for hvert år, der går. Således havde kørselsfradraget for eksempel tabt 18 % af sin værdi fra 2010 til og med 2017.
Regler for indberetning af befordringsfradrag
Du vælger selv, om du vil forskudsregistrere dit befordringsfradrag på din forskudsopgørelse. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis du har en fast ansættelse, på et fast antal timer og dermed ved, hvor mange dage om året du skal køre til og fra arbejde. Her ”udbetales” kørselsfradraget som en del af dit månedlige fradrag på din lønseddel.
Men du også vælge at opgøre al kørsel, når året er omme og herefter indberette det på din årsopgørelse. Dermed får du pengene udbetalt af SKAT, og på den måde har du lavet en slags ”opsparing” hos SKAT. Uanset hvilken måde du vælger at gøre det på, vil beløbet være nøjagtigt det samme. Det er således mere et spørgsmål om økonomi og præference, om du vil gøre det på den ene eller den anden måde. Rent praktisk foregår indberetningen på SKAT’s hjemmeside – det vil sige på samme måde, som når du skal forskudsregistrere eller opgøre din årsløn, håndværkerfradrag, rentefradrag mv.
Særlige kørselsfradrag for visse personer
Der gælder et særskilt sæt regler for visse personer, der enten har lav indkomst eller bor i udkantskommuner. Således gælder det, at de personer, der tjener mindre en 334.300 kroner om året, er berettiget til at modtage et ekstra kørselsfradrag. Det samme gælder personer, der bor på småøer eller de deciderede udkantskommuner, hvis deres daglige transport overstiger 120 km mellem deres bolig og deres arbejde. Endelig kan personer, der bor på øer, som ikke er brofaste, modtage et såkaldt ø-fradrag, der lyder på 219 kroner per nat, hvor den pågældende ikke har kunnet komme hjem til sin bolig på grund af afstanden mellem arbejde og bopæl. På SKAT’s hjemmeside kan du se, hvilke kommuner der betragtes som udkantskommuner, og du kan også se, for hvilke øer der gælder særlige fradrag. Dog beregnes disse ekstra fradrag helt automatisk, når du taster afstande ind på din selvangivelse, da systemet jo netop kan se, hvor du bor, og hvad du tjener om året.
Læs videre om håndværkerfradrag her.
