Oversigt

Alt du bør vide om topskat

hvad er topskat

Du har helt sikkert hørt og læst en masse om topskat i medierne, og har hørt mange forskellige meninger om den. Den bliver ofte diskuteret i medierne, og kommer tit frem når diverse politikkere debatterer mod hinanden. Topskatten er ikke et helt nyt fænomen, men det kan faktisk være overraskende svært at finde konkret fakta omkring det, som er helt neutralt og upåvirket. Men hvad er topskatten helt faktuelt, og hvad forsøger man at opnå med topskatten? 

Hvis du savner fakta omkring topskatten, fremfor en masse meninger og holdninger til den, skal du læse med her, hvor du nemt kan danne dig et overblik over topskatten, hvad den går ud på, og hvorfor den findes, og hvordan den kom til. 


Hvad er topskat? 

Hvis man skærer helt ind til benet, og kigger på hvad topskat er, er det faktisk meget simpelt. Topskat er en ekstra skat der er blevet indført, som folk med en indkomst over et bestemt beløb skal betale ekstra hver måned. Topskatten i 2019 og i 2020 ligger på 15%, men faktisk er det ikke altid lige præcis 15% man kommer til at betale, på grund af det skrå skatteloft. Reglerne om topskatten er nemlig begrænset af det skrå skatteloft, som sætter en grænse for, hvor meget du må beskattes. 

Der sættes en øvre grænse for meget du må beskattes, når man lægger bundskat, topskat, den kommunale skatteprocent og sundhedsbidrag sammen. Den kommunale skatteprocent kan svinge meget fra kommune til kommune, og den kan virkelig være med til at afgøre det beløb du betaler til topskat.  

Skatteloftet ligger på ca. 52% for personlig indkomst, hvilket betyder, at du maksimalt kan komme til at betale 52% af din indkomst i skat, uanset i hvilken kommune du bor, eller hver stor din indkomst er hver måned. 


Hvornår betaler man topskat?

Hvem er det egentlig der betaler topskat? Og hvor meget skal man tjene for at betale topskat. Mange tror, at man skal tjene flere millioner om året, før man skal betale topskat. Faktisk, er beløbet ikke så højt. Hvis det fremgår af din årsopgørelse, at du tjener mere end 531.000 kroner om året efter arbejdsmarkedsbidrag, skal du betale topskat. Der er ca. 11% af befolkningen over 18 år, som betaler topskat i Danmark, hvilket man kan sige ikke er mange mennesker.

Dog er der stor forskel på, alt efter hvilket job man har, om der er mange i ens branche der betaler topskat eller ej. Det er nemlig sådan, at der i 2019 var 68,9% af alle læger der betalte topskat, hvor blot 3,6% af alle folkeskolelærer betalte topskat. Det er på den måde meget individuelt fra branche til branche, hvor mange mennesker der betaler topskat, men overordnet set i hele landet, er det en lille del af befolkningen, som betaler topskat. 


Topskattens historie

Topskatten er omkring 30 år gammel, og blev vedtaget i 1993, og indført i 1994, som en erstatning af et tidligere system af progressive statsskatter. 

Topskatten blev i 1994 sat til 12,5%, og frem til 1996 steg den til 15%, som også er det den ligger på i dag. 

Det var ikke kun procentsatsen der var lavere i 1994, men også den indkomst man skulle have, fat at skulle betale topskat. Dengang, lå indkomsten på 234.000 kr., hvilket betyder med andre ord at du skulle tjene 234.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag om året, for at skulle betale topskat.  

I dag ligger indkomsten som nævnt på 531.000 kroner om året, og den store stigning er et produkt af inflation, politiske beslutninger og de almindelige regler for årlige justeringer af skattegrænser. 

Man har også indført topskat på andet en den personlige indkomst, nemlig også på kapitalindkomst så som renteindtægter. 

Med skattereformen i 2009 indførte man et skatteloft der betød, at folk som betaler topskat maksimalt, kan betale 42% af sådanne indtægter. Dog er procentsatsen for topskatten for denne type indtægt en del lavere end ved den personlige indkomst. For den gennemsnitlige skatteyder udgør bundskat og kommuneskat ca. 37%, hvilket kun ”giver plads” til 5% topskat. 

Dette kan naturligvis variere, alt efter hvilken kommune man bor i, men generelt set er procentsatsen for topskat på kapitalindkomst lavere end procentsatsen for topskat på personlig indkomst. 


Topskatten deler vandene 

Hvis du følger bare en lille smule med i dansk politik, og benytter dig af de danske medier, er det ingen overraskelse for dig, at topskatten er et af de emner, der virkelig kan dele vandene blandt de danske partier. Det er et emne, der ofte bliver vendt i diverse politiske debatter, og der er især et parti, der i mange år har haft som en af sine mærkesager at afskaffe topskatten. 

Dette parti er Liberal Alliance, der ved utallige lejligheder har ydret sin utilfredshed med topskatten, og argumenteret for, hvorfor man bør afskaffe den, eller nedsætte den. Dog er der også mange danske partier der støtter topskatten, og mange danskere er helt upåvirkede af den. Uanset om man er modstander eller tilhænger af skatten, er det en faktuel ting, som man må forholde sig til, hvis man har en indkomst på over 531.000 kroner om året. 


5 Facts om topskat 

  1. Topskatten har skabt stor debat blandt politikere og i diverse medier, igennem mange år. 
  2. Jo mere du betaler i kommuneskat, jo mindre plads er der til at betale topskat på grund af skatteloftet. Alt efter, hvor du bor i landet, vil der derfor være forskel på, hvor meget du skal betale i topskat. 
  3. Du betaler topskat af det beløb du tjener over 531.000 kroner om året. Hvis du tjener 550.000 kroner om året skal du betale topskat af de 19.000 kroner du tjener over de 531.000 kroner. 
  4. Topskatten kan ændre sig fra år til år, og der er mange faktorer der påvirker, hvor meget du kommer til at betale til topskat. 
  5. Der er stor forskel på, hvor mange indenfor den samme branche/ det samme fag, der betaler topskat. Der er eksempelvis langt flere ingeniører, end der er SOSU’er, som betaler topskat. 


Læs også: Få styr på din selvangivelse