Det er efterhånden ved at være tre måneder siden, at Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund brød ud af Liberal Alliance for at stifte deres eget parti Fremad, der skulle gøre op med det, stifterne ser som en "nationalkonservativ" tendens i LA.
Fra start har det været et erklæret mål for det nystiftede parti at opnå valg til Folketinget i 2023. Foreløbigt ser det mål dog ud til at have lange udsigter.
For at kunne stille op til folketingsvalg skal et parti indsamle omtrent 20.000 vælgererklæringer. Desværre for Simon Emil og Egelund ser det ud til at gå sløjt med indsamlingen af potentielle vælgeres underskrifter.
Ifølge Berlingske har partiet nemlig kun indsamlet 2.347 af slagsen.
På ret kort tid fik Fremad indsamlet de første omkring 1.200 vælgererklæringer, men siden da er det gået noget mere sløjt. Siden november har partiet kun indsamlet lidt over 1.000 vælgerklæringer.
- Der plejer at være en stor stigning i tilstrømningen af vælgererklæringer i starten. Derefter mister medierne interessen for nyheden, og så kan det være svært at holde gryden i kog, siger valgforsker Kasper Møller Hansen til Berlingske.
Han påpeger desuden over for Berlingske, at Fremad skal til at melde noget konkret politik ud. Noget, man endnu ikke har gjort. Som det ser ud nu, har partiet placeret sig et svært sted mellem Radikale Venstre og Venstre.
- De skal skabe opmærksomhed om, at de politisk vil noget andet end de højreorienterede radikale eller de venstreorienterede venstrefolk. Udfordringen er, at de skal kommunikere klart ud, at de er noget nyt. De skal komme ud med noget politik.
