Advokatundersøgelsen er offentliggjort - FH-top frikendt i Risgaard-sag

Mindst tre af sagerne, der er belyst i rapporten, anses som værende så velbelyst, at de er beviselige.
Morten Skov Christiansen, FH's fungerende formand, kommenterer advokatundersøgelse på et pressemøde på Højstrupgård i Helsingør torsdag.
Morten Skov Christiansen, FH's fungerende formand, kommenterer advokatundersøgelse på et pressemøde på Højstrupgård i Helsingør torsdag.

Jens Asbjørn Bøgen,

03/08/2023

Advokatundersøgelse i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) frikender FH-toppen for at skulle have begået fejl i håndteringen af sager om upassende adfærd fra tidligere FH-boss Lizette Risgaard.

Det siger Morten Skov Christiansen, FH’s fungerende formand, på et pressemøde torsdag aften.

Mindst tre af sagerne, der er belyst i rapporten, anses som værende så velbelyst, at, advokatfirmaet bag undersøgelsen mener, det er beviseligt, og at der har været tale om upassende adfærd med seksuelle toner.

- Der har ikke været tale om handlinger, hvor der er brud på lovgivningen. Men vores vurdering er, at Lizette Risgaard som leder med fremtrædende magtposition i flere tilfælde har haft upassende adfærd, siger Morten Skov Christiansen.

3 episoder kan dokumenteres

Morten Skov Christiansen er flankeret af Elisa Rimpler, formand for Bupl og formand for Whistleblower-udvalget i FH’s forretningsudvalg.

Hun fortæller, at der har været 25 episoder. Men de 25 kan godt være gengangere fortalt af forskellige personer.

Nogle af episoderne er "ord mod ord".

- Det vurderes af advokaterne, af de tre sager, der kan dokumenteres, er med seksuelle undertoner, siger Elisa Rimpler.

Det er midlertidigt ikke medarbejdere i FH, derfor er der ikke tale om overtrædelse af arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven, og derfor er der ikke grundlag for et retsligt efterspil, siger hun.

Men vurderingen er, at de tilfælde er i strid med FH's nuværende kodeks.

Regner sagen for afsluttet

Det er advokathuset Kromann Reumert, der har stået for rapporten, som er bestilt af FH.

Den blev sat i værk efter en række mænd tilknyttet FH fortalte til Berlingske og Ekstra Bladet om upassende berøringer fra Lizette Risgaard i hendes tid som formand.

Lizette Risgaard gik i modoffensiven tirsdag aften i et interview med Finans, hvor hun afviste at have haft upassende adfærd eller ”gramset på nogen”.

- Vi betragter sagen som afsluttet. Der kommer ikke noget juridisk efterspil fra os, siger Morten Skov Christiansen.

Kilde: /ritzau/