Rosa Lund, fej for din egen dør før du peger fingre ad Støjberg

Rosa Lund, Enhedslisten. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)
Rosa Lund, Enhedslisten. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix)

180Grader Debat,

11/06/2020

Af Michael Andersen, aktivist

Rosa Lund, det største hykleri ligger hos dig selv og dit parti.

Du og dit parti har været med til at sætte en undersøgelseskomite i gang imod Inger Støjberg, men på intet tidspunkt har du og dit parti været ude og kræve en undersøgelseskomite af den socialdemokratiske regering. 

Det på trods af, at der allerede nu er kommet oplysninger frem om, at regeringen ikke har fremlagt de rigtige data eller fortalt sandheden om coronavirussen. Nu er en socialdemokratisk minister endda ude og sige, at han ikke må fortælle hvem i EU der har sagt at de skulle lukke landet.

Du udtalte tilbage i januar 2012

- Altså, jeg synes, man som parlamentariker har et ansvar for at kæmpe for det, man tror på. Jeg vil nok også deltage i demonstrationer i fremtiden, men jeg kommer ikke til at deltage i ulovlige indtrængninger igen, siger hun og fortsætter:

- Men det er lidt svært at svare på, om jeg vil gøre noget ulovligt igen. Det kommer an på sagen. Hvis der er mennesker, der bliver uretfærdigt behandlet, for eksempel asylansøgere, så kan det være nødvendigt at bryde loven, siger Rosa Lund.

Så du må altså godt bryde loven, så længe det set med dine øjne er i en god sags tjeneste, men andre politikere må ikke eller hvad? Og husk lige: Inger Støjberg er ikke dømt for noget.

Derudover så i årene 2011 - 2015 havde vi en rød regering som blandt andet gav urigtige oplysninger, da de ville sælge vores vaccinefabrik til en Saudi-Arabisk sheik, selv på daværende tidspunkt krævede I ikke en undersøgelseskomite af Helle, Corydon og af den røde regerings handlinger, og I gjorde det heller ikke efter regeringen gik af, hvor det faktisk viste sig at vores vaccinefabrik var meget mere værd, end det den blev solgt for, og at vi i mange år frem i tiden skal betale husleje til den adresse som vaccinefabrikken ligger på, selvom vi ikke ejer den mere.

Før maj 2014 misbrugte Margrethe Auken EU-penge til at købe annoncer til det danske folketingsvalg, og Morten Østergaard misbrugte EU-penge på en valgvideo til Folketingsvalget i 2019.

I flere år har dit parti råbt op om at vi alle skal blive grønnere og svine mindre, men samtidig har jeres parti været med til at udlede 35 milliarder liter urenset spildevand i havet de sidste 5 år uden at sige noget. I har endda folk siddende i bestyrelsen i HOFOR, ligesom I har haft borgmesterposten for miljø og teknik i flere år nu, så det er nærmest umuligt at I ikke har vidst noget om det.

Men hverken du eller dit parti har krævet at de (Helle Thorning Schmidt, Bjarne Corydon, Morten Kabell, Mette Frederiksen og resten af de involverede ministre i den nuværende regering) får en undersøgelseskomite på nakken for at se om de skal for en rigsret.

I de sidste 2 år har du og dit parti mange gange brokket jer over Rasmus Paludan, hans opførsel og andre etniske danskeres opførsel, men når det kommer til at påtale og tage afstand fra Antifa, autonome, og udlændinge som udøver hærværk, vold og smadrer hele bydele, så stikker I hovedet ned i jorden som en struds.

Igennem de sidste 15 år så har folk fra Antifa-fraktionerne, autonome og udlændinge udøvet hærværk, vold og smadret byen for flere millioner (endda sikkert også flere millioner end Rasmus Paludans beskyttelse nogensinde vil komme til at koste) men selv ikke der har man set dig og dit parti tage afstand fra det hærværk og den vold, som de grupper har udøvet.

Men ja, det har jo nok noget at gøre med, at det er i de befolkningsgrupper I finder de fleste af jeres stemmer.

I siger I kæmper for ligestilling, men faktisk kæmper I imod ligestilling ved at støtte kønsopdelt svømning. Nej, det kan ikke ses som hverken integration eller andet. Tværtimod, så understøtter kønsopdelt svømmeundervisning islams kedelige syn på piger og kvinder om at kvinder står under mænd.

Og I vil ikke støtte danskerne i at få en obligatorisk halalmærkning fra firmaerne (og firmaerne vil ikke gøre det fordi de er bange for at miste omsætning pga. folk måske fravælger deres kød, hvis det fremgår, at det er halalkød) så danskerne dermed kan få lov til at fravælge halalmad. 

Ved du overhovedet, at kristne ifølge Biblen (som er indskrevet i vores Grundlov) faktisk ikke må spise offerkød? Og at der faktisk står i den danske slagterilov paragraf 9, kapitel 4 at slagterier osv. faktisk ikke må sælge mere halalkød i Danmark end det, der er efterspørgsel på. Det vil sige at danskerne faktisk selv skal stå nede i forretningen eller ved slagteren og spørge specifikt efter halalkød. 

I forhold til coronavirussen er jeg selv en af dem, som er glad for at landet blev lukket ned, da jeg selv og mange andre er i risikogruppen. 

For et par måneder siden var du sur over at folk ikke overholdt corona-reglerne (du er selv kronisk syg og i risikogruppen), nu går du så med i en demonstration med 15.000 mennesker, som endda ikke overholder corona-reglerne.

At læse at du og dit parti kalder nogen hykleriske er komik på højt plan. 

Er der et parti der er hyklerisk, så indtager du og dit parti da godt nok på 1. pladsen, med flere kilometers afstand ned til 2. pladsen.

Dette er et debatindlæg indsendt af to af 180Graders læsere. Det er alene udtryk for skribenternes holdning. Læs mere om, hvordan du selv kan bidrage med debatindlæg til 180Grader her.