Kronologisk liste over afgørende politiske beslutninger i Danmarks historie:
1. 1520: Kong Christian II keder sig og myrder den svenske adel i Stockholm og forårsager dermed, at en af ofrenes sønner, Gustav Vasa, starter et oprør 2 måneder efter, der løsriver Sverige fra Danmark og fører til Kalmarunionens opløsning. 150 år senere mister danskerne også Skåne, Halland og Blekinge efter utallige krige mod de bitre svenskere.
2. 1863: Danske politikere keder sig og laver Novemberforfatningen, der knytter Slesvig tættere på Danmark men desværre er i strid med London-protokollen fra 1852, der kræver fælles forhold for Slesvig og Holsten. Provokationen mod de tyske stater sker, selvom den danske hær er forældet og ineffektiv. Dermed får de tyske stater med Bismarck i spidsen både anledning og vilje til at angribe Danmark i 1864. Det uundgåelige nederlag medfører, at Danmark mister hertugdømmerne Holsten, Lauenborg og Slesvig hele vejen op til Kongeåen. Danmark er reduceret til jysk hede og et par øer.
3. 1963: Per Hækkerup keder sig og finder på at bruge "midtlinieprincippet", selvom Den Internationale Domstol senere hævder, at dette princip ikke er gangbart, til at forære nordmændene de vigtigste dele af Nordsøens oliefelter, herunder Ekofisk-feltet. Hækkerup sikrer ikke en klausul på den bilaterale aftale om at revidere fordelingen, hvis anden lov bliver gældende, og da nordmændene et år senere forkaster en sådan forsinket klausul fra danskerne, forbliver feltet norsk. Norges oliefond er i 2010 på 2800 milliarder kroner, svarende til ca. 200 års efterløn.
4. 2001. V og K keder sig og opdager derfor ikke, at de bliver kapret af en lille gruppe socialister, der over 10 år indfører planøkonomi, voksende offentlig sektor, et hav af nye regler, centralisering og bureaukratisering af det offentlige system, øger den samlede skattebyrde, og truer med at afskaffe borgernes aktindsigt. Derefter er de politiske fløje til pynt: Socialismen er et faktum. Borgerlige vælgere græder sig i søvn hver nat. Den tiltagende populisme i dansk politik sikrer, at de sidste rester af Dannevang drukner i statsgæld og ineffektivitet.
5. 2009: VKO keder sig og indfører Multimedieskatten. De sidste danskere, der endnu befinder sig indenfor det stærkt reducerede territorium, skal nu betale skat af f.eks. bærbare computere eller adgang til internettet, som deres arbejdsgivere i naivitet har givet dem med hensigt at øge produktiviteten og arbejdsfleksibiliteten. Den slags fritænkning og initiativ må straffes.
Argumentet hos SKAT er, at det i princippet *kunne* være et frynsegode, fordi man jo ikke kan *bevise*, de *ikke* bliver brugt til private formål. Omvendt bevisbyrde træder i kraft, og staten tvinger arbejdsgivere til at stikprøvekontrollere og mistænkeliggør deres ansatte. Man er skyldig indtil det modsatte er bevist og der skabes præcedens for fremtidig beskatning af borgernes IT-kommunikation.
Argumentet for skatten er dels, at teknologien udvikler sig (!), dels at eksisterende skatteregler kan være uklare (!): "Der er derfor behov for at fremtidssikre beskatningen af multimedia og muligheder for kommunikation." siger VKO.
Efter 2010:
Selvom multimedieskattens direkte økonomiske skade er begrænset (et par milliarder for at ødelægge grundlæggende værdier), så er den symbolske effekt dråben, der får bægret til at flyde over i 2011-2015: Den himmelråbende stupiditet, som politikere og embedsmænd udstiller med multimedieloven fører til, at danskere smider, hvad de har i hænderne og flygter fra de sidste territorier til varmere lande eller skriver desperate, mavesure indlæg på læserstyrede internetaviser.
Det moralske forfald fortsætter derefter til 2020 og svækker på afgørende vis de sidste rester af nationens sammenhængskraft og selvforståelse, som har været i nedtrend siden 1500-tallet.
