Nu viser regeringens nye økonomiske redegørelse, at de danske virksomheder har taget skeen i den anden hånd, og på bare halvandet år er Danmarks konkurrenceevne forbedret med 10 procentpoint, skriver Børsen.
- Det er den største vending i konkurrenceevnen i nyere tid, siger Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd, som giver æren for udviklingen til dansk erhvervsliv.
Ifølge beregninger, som regeringen selv har foretaget tilbage i december 2009, vil forbedringen af konkurrenceevnen redde 34.000 job i landets virksomheder, øge velstanden med 17 milliarder kroner og forbedre statsfinanserne med over 20 milliarder kroner over de kommende fem år.