I sin forsvarstale for S og SF’s økonomiske plan ”Fair Løsning” kommer LO-bossen Harald Børsting med sit bud på, hvor de bebudede 15 mia kr. i planen skal komme fra.
Iflg. Harald Børsting kan man hente 5 mia kr. alene ved at offentlige ansatte på deltid går op på fuld tid. Det lyder jo meget ligetil, men så vil jeg gerne spørge Harald Børsting: ”Hvor er arbejdet til disse mange ekstra timer, og hvem skal betale for det?” Hvis man lavede det eksperiment, at alle deltidsansatte i det offentlige gik på fuld tid ved samme arbejdsmængde som nu, ville det del snarere betyde at man blev nødt til at afskedige flere af de offentlige ansatte, hvilket vel næppe kan være Harald Børstings motiv til at sige, som han gør.
Videre foreslår Harald Børsting, at vi skal få flere til at fravælge efterløn og blive længere tid på arbejdsmarkedet. Han vil altså bevare efterlønnen, men samtidig have flere i efterlønsalderen til at arbejde mere og længere. Bortset fra, at vi naturligvis sparer nogle penge til de folk, der ellers var gået på efterløn, har jeg svært ved at se argumentationen. Hvor er arbejdsopgaverne til denne gruppe og er der arbejdsgivere, der vil betale for det? Det er jo simpel udbud og efterspørgsel: Hvis der lå en masse arbejdsopgaver og ventede og samtidig stod arbejdsgivere klar til at betale for arbejdet, ja så var det jo nok sket. Eller med andre ord, så var flere kommet i arbejde og arbejdsløsheden var igen aftagende.
Vi kan sikkert alle blive enige om, at samfundet ville spare penge ved at der kom flere arbejdsløse i arbejde, men med Harald Børstings forslag risikerer vi på kort sigt snarere det modsatte, nemlig at de flere arbejdsopgaver der evt. måtte opstå, først ville blive løst af de, der gik op på fuld tid og/eller fravalgte efterlønnen, og at de arbejdsløse ville blive skubbet endnu længere tilbage i køen.
Og endnu en ting. Hvorfor skal alting ske med tvang og ikke af frivillighedens og markedskræfternes vej. Lad dog folk selv bestemme, hvor meget de vil arbejde og lad dem tilpasse deres livsstil/forbrug herefter. Og på samme måde med efterlønnen. Afskaf den helt – hellere i dag end i morgen, og lad dem, der vil arbejde kortere eller længere selv bestemme det. Ønsker man at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, ja så bør have baseret sin privatøkonomi herpå og sparet op i tide eller indrettet sin livsstil herefter.
Iflg. Harald Børsting kan man hente 5 mia kr. alene ved at offentlige ansatte på deltid går op på fuld tid. Det lyder jo meget ligetil, men så vil jeg gerne spørge Harald Børsting: ”Hvor er arbejdet til disse mange ekstra timer, og hvem skal betale for det?” Hvis man lavede det eksperiment, at alle deltidsansatte i det offentlige gik på fuld tid ved samme arbejdsmængde som nu, ville det del snarere betyde at man blev nødt til at afskedige flere af de offentlige ansatte, hvilket vel næppe kan være Harald Børstings motiv til at sige, som han gør.
Videre foreslår Harald Børsting, at vi skal få flere til at fravælge efterløn og blive længere tid på arbejdsmarkedet. Han vil altså bevare efterlønnen, men samtidig have flere i efterlønsalderen til at arbejde mere og længere. Bortset fra, at vi naturligvis sparer nogle penge til de folk, der ellers var gået på efterløn, har jeg svært ved at se argumentationen. Hvor er arbejdsopgaverne til denne gruppe og er der arbejdsgivere, der vil betale for det? Det er jo simpel udbud og efterspørgsel: Hvis der lå en masse arbejdsopgaver og ventede og samtidig stod arbejdsgivere klar til at betale for arbejdet, ja så var det jo nok sket. Eller med andre ord, så var flere kommet i arbejde og arbejdsløsheden var igen aftagende.
Vi kan sikkert alle blive enige om, at samfundet ville spare penge ved at der kom flere arbejdsløse i arbejde, men med Harald Børstings forslag risikerer vi på kort sigt snarere det modsatte, nemlig at de flere arbejdsopgaver der evt. måtte opstå, først ville blive løst af de, der gik op på fuld tid og/eller fravalgte efterlønnen, og at de arbejdsløse ville blive skubbet endnu længere tilbage i køen.
Og endnu en ting. Hvorfor skal alting ske med tvang og ikke af frivillighedens og markedskræfternes vej. Lad dog folk selv bestemme, hvor meget de vil arbejde og lad dem tilpasse deres livsstil/forbrug herefter. Og på samme måde med efterlønnen. Afskaf den helt – hellere i dag end i morgen, og lad dem, der vil arbejde kortere eller længere selv bestemme det. Ønsker man at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen, ja så bør have baseret sin privatøkonomi herpå og sparet op i tide eller indrettet sin livsstil herefter.
