Skyerne styrer klimaet og har altid gjort det

Vejret styrer klimaet.


Klimaudsigten for det Sydlige Stille og Atlanterhav:
Klart og stille vejr til morgen med tiltagende skydække op ad formiddagen. Over middag øget skydække med risiko for tordenvejr og vindstyrker op til hård kuling eller storm. Tordenvejr ophører omkring solnedgang efterfulgt af opklaring indtil solopgang. (Frit efter Willis Eshenbach.)


Den svage sols paradoks
Professor i geologi Minik Rosing har med sin seneste forskning" No climate paradox under the early faint sun." Nature 464, 744-747 (1 April 2010) givet sit bud på "Den svage sols paradoks"
Minik Rosing melder sig hermed ind i gruppen af klimaforskere der afviser CO2 som "alle tiders drivhusgas". Minik Rosing er således på linie med den gruppe forskere, ( Roy Spencer, Richard Lindzen, John Cristie, vores hjemlige Ole Humlum, Jens Olaf Pepke Pedersen, Eigil Friis Christensen og Henrik Svensmark) der alle peger på skyerne som klimaets vigtigste kontrolmekanisme.
Skyerne driver gennem negativ feedback, primært refleksion, temperaturer ned (persiennevirkning).
Minik Rosing et al. påviser gennem studiet af milliarder år gamle bjergarter at CO2 koncentrationerne umuligt kan have ligget på de op mod 30% der i 70erne (Carl Sagan) blev antaget som forklaringen på at havene ikke frøs til is på trods af en 25% svagere sol. Minik Rosing opererer med CO2 koncentrationer på omkring 1000ppm altså ca tre gange det nuværende niveau.
Også Richard Lindzen har påvist at selv ekstreme CO2 værdier ikke kan have den påståede effekt, da CO2 effekten aftager logaritmisk med koncentrationen. Minik Rosing antager at et tyndere skydække har tilladt øget indstråling, ligesom et større ocean har bidraget med større absorbtion.(Oceanerne bidrager i dag med op mod 90% af den absorberede energimængde så måske er denne effekt mindre betydningsfuld "BW kommentar")

Globalt set kun små klimaændringer.
På sin vis er det absurd at tale om globale klimaændringer. Klima handler i sin oprindelige betydning om regionale forskelle i temperatur ,nedbør, vejr og vind. Klimaændringer er da også primært noget der hører de højere breddegrader til med istiders kommen og gåen..Det kommer nok bag på de fleste, at mens vi havde istid med temperaturer, der var ca.12 grader lavere end nu så var havtemperaturerne (SST) i de enorme havområder nord og syd for ækvator kun 1-2 grader koldere end i dag .Foraminifeer i havbundskerner viser dette. Det kan undre at klimaet har været så stabilt på trods af vulkanudbrud, meteornedslag og jordbane ændringer ( Milankowich cykler).
Det er derfor nærliggende at lede efter en reguleringsmekanisme der kan forklare denne jordens "steady state".

Få skyer stor virkning.
Meget små ændringer i skydækket har en signifikant betydning for Jordens energibalance. En reduktion af skydækket med 1% betyder lige så meget som en fordobling af den nuværende CO2 koncentration. Dannelse af skyer udgør således den ubetinget største usikkerhed i vores forståelse af den menneskeskabte påvirkning af Jordens strålingsbalance.
Essex og Mc Kitric sammenligner i bogen "Taken by storm 2002" skyers evne til at afkoble solenergien med startnøglen i en bil. Et billede der fint belyser at jorden ikke er en slags kalorimeter der langsomt tilføres eller tappes for energi.
Denne effekt forklarer hvorfor vulkanisme og meteornedslag har ført til masseudryddelse og potentielt kan gøre det igen.

Klimaforskere, skyteorier og klimakamp
Richard Lindzen har fremsat den såkaldte irishypotese. Ifølge hans teori sker der som følge af evt. opvarmning et fald i de såkaldte cirrusskyer. Cirrusskyer er højtliggende skyer med iskrystaloverflade og de udsender derfor (–40 grader Celsius) meget lidt infrarød stråling.

Roy Spencer taler om internt forceret naturlig klimavariation. Han fokuserer på de lavere stratoskyer der har en kølende effekt og en enorm udbredelse Deres overflade er varmere og de sender derfor en del infrarød stråling ud i rummet. Ifølge Roy Spencer kan ændringer i skydækket begrundet i PDO (El Nino/La Nina variation) alene forklare 75% af den opvarmning der er fundet sted i dette århundrede.

Svensmark m. fl. taler for at skydannelse er tæt koblet til kosmisk stråling. Kosmisk stråling bidrager til aerosoldannelse og reguleres af solpletaktivitet og magnetisk udstråling fra solen. Aerosoler ioniseres af kosmisk stråling og får dermed nogle proportioner der fremmer deres evner som kondensationskerner hvorved de fremmer dråbedannelse/skydannelse.

Senest har Willis Eschenbach beskrevet den såkaldte thermostathypotese.
Willis Eschenbach, der beskriver sig selv som autodidakt amatørklimatolog eller klimacowboy har lavet en fremragende og samlet beskrivelse af fænomenet på wattsupwiththat.com og har fremlagt hypotesen på den årlige skeptikerkonference arrangeret af heartland.com. Nogle vil nok mene at det i sig selv er diskvalificerende, men det ændrer ikke ved det faktum at hypotesen forekommer at være nytænkende opklarende og meget lidt kontroversiel.
Willis gør ITK, den intertropiske konvergenszone til genstand for sin teori. ITK er det udbredte skydække ved ækvator der opstår hvor passatvindene mødes over den såkaldte varmeækvator. På sin vej mod ITK opsamler nord og sydfra kommende passater masser af vanddamp og opvarmning med følgende densitetssænkning (fald i massefylde) fører til akut opstigning af store luftmasser, hvilket så fører til dannelse af cumulus og i nogle tilfælde nimbocumulusskyer(tordenskyer). Hovedpointen er at denne skydannelse trigges af opvarmning og accelereres af fortættet vanddamp (frigivelse af latent energi.). Fænomenet skaber ekstrem negativ feedback, læs afkøling.'


Afkølingen kombinerer en lang række kølende mekanismer:
A) Refleksion af solindstråling fra både top og sider. Skyens enorme vertikale udbredelse reflekterer skrå indstråling ud på eftermiddagen.
B. Lodret konvektion. Vindhastigheder lodret op på mere end 200km/t bringer varm luft op i 12 –14km højde hvorfra energien udstråles til rummet (skorstensvirkning)
C) Havoverfladen oppiskes pga af storm hvilket medfører ekstrem fordampning p.g.a. øget overflade, vindhastighed og spray.
Fordampningen bruger store energimængder der frigives under senere kondensation, der yderligere accelerer systemet,( ustabil luft)og holder det kørende på trods af faldende temperatur ved havoverfladen.
D) Hvide skumtoppe, brydende bølgetoppe og vinkling af vandmassen fører til øget refleksion.
E) Nedfaldende kold regn afkøler havoverfladen
F) Nedsynkende tør luft langs skyens sider bidrager til øget fordampning
G) Natlig opklaring resulterer i stor udstråling

Willis kvantificerer sin hypotese med nedenstående figur.

Skydannelsen øger i løbet af dagen albedoen fra 0,30 til 0,38 hvilket skulle resultere i et fald i indstrålingen på ca.60w/m2.



Konklusion
1) PDO, havstrømme og tilhørende sky fænomener forklarer
små klimaændringer. ITK termostaten dæmper udsving.( Århundreder).
2) Milankowich forklarer klimaforandringer på højere breddegrader med stor følsomhed ved selv små ændringer i indstrålingsvinkel (Willi Soon) ITK termostaten tager sig af de lavere breddegrader.(Årtusinder)
3) ITK termostaten og svag skydannelse i øvrigt kompenserer for en svag sol. (Millioner til milliarder år)





NB
Hvis denne teori holder, kan det meget vel få den konsekvens at kulafbrænding bliver politisk korrekt, idet en evt. drivhuseffekt fra udledt CO2 ifølge denne teori vil blive elimineret af termostaten ITK. Det vil fuldstændig revolutionere vores tilgang til fossile brændstoffer og give den fattige del af verden adgang til den billige energi der er forudsætningen for deres udvikling og del i de samme goder som vi nyder i vores industrialiserede velfærdssamfund. Måtte det ske.