BAGGRUND
Federal Reserve forventes at starte et nyt program af kvantitative lempelser, QE2, denne gang bestående af opkøb af amerikanske statsobligationer af varierende løbetid, formentlig med tyngde i midten af rentekurven, men spredt over spektret.
Det skyldes dels, at der ikke er afsætning for USAs gæld i tilstrækkelig grad længere, dels, at der ikke er andre måder at holde renten nede på og holde obligationsboblen i live (spørgsmålet er om man kan tale om en boble når næsten 2000 milliarder dollars obligationer med tiden ligger i The Fed og er taget mere eller mindre permanent ud af markedet).
Inden dette tiltag testede man ved at sælge realkredit- og købe statsobligationer, for at fornemme effekten af denne ombytning ved konstant balance. Det har støttet markedet en lille smule efter sommer, da det også fra frigivet en vis likviditet, dog kun en teknisk kortvarigt og ikke en nominel permanent (da Feds balance er uændret).
Det var så ikke nok.
QE1: EFFEKT PÅ LIKVIDITET
Som med QE1/MBS-programmet (der bestod af over en billion dollars i opkøb af realkreditobligationer fra det syge amerikasnke boligmarked) gælder det samme grundprincip stadig, som vi kender både teoretisk og erfaringsmæssigt, nemlig at hver QE-dollar kan øge markedskapitaliseringen (Market cap) med 10 dollars.
Det skyldes pengemultiplikatoren, der er ca. 10 i det nuværende fraktionale centralbankssystem, dvs. for hver ny dollar, centralbanken opfinder, kan bankerne låne ti dollars ud til hedge fond, mutual fonds, investment banks osv.
Man må antage, at pengemultiplikatoren falder en del ved QE-2, mere end ved QE1, fordi vi i praksis er i likviditetsfælde, og bankernes udlånslyst derfor er lille; alligevel vil pengene - i forventning om den inflation, den tredoblede dollarpengebase fra QE1 allerede vil afføde og er begyndt at afføde - blive lånt ud og investeret i noget, der formentlig ligner en multiplikator på 7-9 (mit løse estimat).
Som sædvanlig går pengene til the usual suspects, mere præcist Fed''s primary dealers:
http://www.newyorkfed.org/markets/pridealers_current.html
Især JPM og GS har i forvejen priviligeret status. Disse banker vil ombytte deres nu kunstigt højt værdisatte statsobligationer endnu en gang og bruge de gratis penge til at købe flere kapitalfaktorer op rundt omkring i verden - BRIC, Europa, USA, Japan, Canada, Australien.
Ved martsbunden i 2009, da QE1 startede for alvor med massive opkøb i marts og derefter månedlige gradvise opkøb, fik vi en brutal likviditetsindsprøjtning i markederne, der skabte den V-formede profil i aktiemarkederne, vi så i marts 2009 (beskrevet tidligere).
Se evt. min figur her, der viser MBS-opkøbene mod S&P 500 aktie-indekset (de største opkøb var i rækkefølge, ved martsbunden og efter julikorrektionen 2009).
http://img109.imageshack.us/img109/2930/fedqe.png
QE-1 sluttede som bekendt 1. april, hvor jeg forudsagde en korrektion af samme årsag, som vi også fik medio april. Det har været forholdsvis nemt at tjene penge på amerikansk QE, selv når man ikke kender den præcise timing af obligationsopkøbene.
Den samlede market cap løftet af QE-1 har været på ca. 10.000 milliarder dollars, hvilket passer meget godt med den størrelsesorden, der skulle til for dels at løfte commodity og aktiemarkederne gennem 2009, dels bringe dollaren i fornyet nedtrend, efterhånden som disse QE-dollars blev vekslet over i udenlandske aktiver.
Udlån af QE-dollars på denne måde kan også betragtes som den nye form for global carry trade, med særlig profit til det amerikasnke system og med en betragtelig skat for resten af verden i form af dollarvekselgebyrer og dollar-devaluering, samt det, at amerikanske banker som altid har insiderviden om mængden og timingen af de enkelte market operations.
QE2: EFFEKT PÅ LIKVIDITET
Denne gang vil QE-2 formentlig bestå af mere gradvise opkøb og dermed mere gradvis støtte til markederne, så vi vil få en aktieprofil der, hvis Fed og market makerne vil det, stort set kan manipuleres indenfor et snævert interval på 5-10%.
Hvis QE-2 består af 500 milliarder dollars opkøb af amerikanske statsobligationer (dette er endnu uklart, men man kan selv regne ud fra de faktiske tal, der besluttes) vil der med en multiplikator på ca. 8 frigøres 4000 milliarder dollars i markedet, svarende til, at man kan holde aktiemarkederne oppe flere år fremover ved gradvise opkøb.
Men der vil stadig være en sektorrotation væk fra cykliske aktier, byggeri, transport og smallcap finans flere år fremover, især hvis protektionismen fortsætter globalt.
Det er derfor mest sandsynligt, at de fleste penge investeres i de store index futures og i commodities, så ædelmetaller, energi og strategiske råstoffer samt defensive aktier vil fortsætte deres kronede dage, som forklaret for et års tid siden og som vi har set indtil videre.
Der vil formentlig i den forbindelse, udover bobler i metaller og strategiske råstoffer (sjældne jordarter er mit gamle stjerneeksempel, som virkelig har foldet sig ud de sidste måneder) også opstå bobler i fødevarer, alternativ energi (som ligger underdrejet p.t., især solenergi og biofuel) og andre kapitalfaktorer, f.eks. jord.
Hvis der bliver tale om 500 millarder dollars i første omgang, forestiller jeg mig, at dollaren på sigt (om et par år) skal i 4 kroner (medmindre ECB tvinges til at gøre noget tilsvarende), hvor 4.50 kroner allerede er givet udfra nuværende pengebase fra QE1 alene. Tilsvarende vil prisboblerne, som forårsages af reservevalutaens inflatoriske spiral, være af størrelsesordner, der mindst svarer til det sidste store dollarchok i halvfjerserne.
Inflationen vil ramme forbrugerne primært gennem energipriserne, som sammen med ædelmetallerne vil forsøges holdt nede i derivathandlen i COMEX/NYMEX og i London, (JPM) for at mindske den tilsyneladende inflation. Uanset hvad vil konsekvensen være, at de penge, bankerne og hedge fundene får gratis til at købe op, vil gøre resten af verden tilsvarende fattigere, hvilket selvfølgelig er den klassiske årsag til, at reservevaluta-lande devaluerer
sig ud af gældsfinansieret overforbrug.
