Den konservative folketingskandidat Rune Kristensen har hen over sommeren ”begavet” 180graders læsere med et par klummer (”Er 180graders læsere blevet både blinde og døve” og ”Liberal Distance”). Efter denne store arbejdsindsats med at gøre os alle meget klogere, fortjener han da vist et par ord med på vejen fra en anden klummeskribent, der har været med fra starten.
Først og fremmest skal Rune selvfølgelig have tak for at bruge tid på mig og andre af 180graders læsere. Det er jo ikke nogen nem opgave, givet vi er både blinde og døve. Det er bestemt prisværdigt af Rune, at han med en ihærdig indsats prøver at få os til at forstå hvordan verden hænger sammen. Først og fremmest hvorfor man i stedet for at stemme på skarnsknægtene fra Liberal Alliance – som f.eks. herværende netavis redaktør Ole Birk Olesen og undertegnede – der ifølge Rune Kristensen ikke har nogen politik og hvis kandidater ikke har selvstændige holdninger, bør stemme på Rune Kristensen og det konservative folkeparti.
Det eneste vi kan finde ud af i LA er - som alle ved - at svine det hæderkronede Konservative Folkeparti til.
At vi har verdens højeste skattetryk og offentlige forbrug, der nåede nye historiske højder i 2009 og udgjorde en større andel af det samlede BNP end i Anker Jørgensens sidste år ved magten, skyldes i hvert fald ikke de konservative.
Som Rune kan oplyse os om, skyldes det alene Venstre og ikke mindst DF. Man må spørge sig selv, hvorfor det konservative folkeparti så ville være del af en regering, hvis politik man åbenbart hverken bryder sig om eller vil tage ansvaret for.
Men noget kunne nu også tyde på at substans og politisk konsistens ikke just er blandt Runes spidskompetencer, som det vist hedder på nudansk konsulentsprog. F.eks. er Rune klar modstander af euroen, mens hans formand som bekendt ikke kan få Danmark med hurtigt nok. Ligeledes er Rune også modstander af racismeparagraffen, mens hans formand ønsker at bevare den. Vi må gå ud fra, at det ikke er emner der betyder noget for Rune.
Og så synes Rune at have et – selv for en politiker – alternativt forhold til virkeligheden, for at sige det mildt. Bevares, jeg kan leve med at konservative i mangel på egentlige succeshistorier pynter på virkeligheden (kønt er det dog ikke) og udråber skatteomlægningerne under den nuværende regering til at være skattelettelser – der vel og mærke alene kom i hus efter ihærdig indsats af vores alle sammens borgerlige riddersmænd og –kvinder i det konservative folkeparti. Uanset retoriske kneb og ihærdig spin, kan man ikke løbe fra, at der ikke er tale om skattelettelser, men skatteomlægninger.
Man har blot rykket lidt rundt mellem skatte- og afgiftstyper og hvornår betalingen falder. Det er egentlig også ganske logisk. For når de offentlige udgifter er stiger mere end BNP, skal der unægteligt overjordiske evner til reelt at sænke skattetrykket. Det kræver hvad man ikke har evnet - at styre de offentlige udgifter, der som minimum skal stige mindre end BNP.
Men Rune har åbentlyst ingen problemer med at tale mod bedrevidende, når han finder det nødvendigt. Han påstår frejdigt i en debattråd her på 180grader, at de konservative er tilhængere af en endelig afskaffelse af lukkeloven. Det er hvad mange nok vil anse for at være lodret løgn. Hvor det Venstre og det Dansk Folkeparti, der ifølge Rune bærer det fulde ansvar for den ringe regeringsførelse de seneste 10 år, er tilhængere af afskaffelse af lukke og planlov (der umuliggør etablering af såkaldte hypermarkeder), er de konservative modstandere og blokerer for tiltag til fremme af effektivitet og konkurrence i dansk detailhandel, som kunne påvirke EU's højeste priser i den rigtige retning. Til gavn for ”vennerne” hos De Samvirkende Købmænd og til skade for forbrugerne.
Det kan naturligvis også være at Rune bare lever i et helt andet univers end os andre. Som han beskriver starten på 180grader tilbage i 2007 kunne noget tyde på det.
Som Rune skriver, ”På tværs af KU, Konservative, Libertas, VU, Venstre, Liberator, Skatteborgerforeningen, Liberalisterne og så videre steg sammenholdet og faktisk gjorde 180grader det borgerlige Danmark stærkere.”
Ligesom Rune har jeg skrevet klummer på 180grader fra netavisens start. Det er én af to egenskaber jeg deler med ham. Den anden er, at jeg er folketingskandidat med lille sandsynlighed for at blive valgt. At jeg skulle blive partipolitik aktiv, endda som folketingskandidat, lå ikke i kortene ved 180graders start i 2007 - tværtimod.
Runes fremstiller de første år efter 180graders start som præget af sammenhold mod de røde. Sådan mindes jeg det bestemt ikke. Et kendetegn var derimod fra start, at stort set alle andre end de klummeskribenter, som brugte klummerne til at pleje egen politiske karriere, var dybt skuffede og frustrerede over den borgerlige regering. En borgerlig regering der igen og igen har været ude med riven, når nogle er kommet med borgerligt-liberale synspunkter.
Flere konservative toppolitikere benyttede endda finanskrisen i 2008 til at rette et direkte angreb på den grundlæggende borgerligt-liberale ide om frie markeder. Som Per Stig Møller skrev i en kronik i Berlingske;
"med finanskrisen 2008-09 afgik ikke kapitalismen, men den ortodokse liberalisme ved døden"
og slog til lyd for en kombination af
"socialisme og kapitalisme".
Hvis man opfatter den finansielle sektor, der er karakteriseret ved netop ikke at operere under frie markedsvilkår (sammen med landbrugt de mest gennemregulerede sektorer i de fleste økonomier), som udtryk for ”ortodoks liberalisme”, så må man vi da frygte hvad de konservative kan finde på overfor de dele af økonomien, hvis forhold rent faktisk minder om "ortodokse liberalistiske" forestillinger om frie markeder.
Med sådanne forestillinger er det måske ikke så underligt, at de fleste KU’ere der i 1980erne var med til at stifte Libertas enten blev smidt ud eller gik selv. Af andre eksempler kan selvfølgelig nævnes forslaget om obligatorisk demokratiundervisning i folkeskolen, hvorunder hører åndfulde begreber som ”det demokratiske menneske”, ”demokratiske livsformer” og ”demokratiske familier”, som man foreslog i partiets integrationsudspil i 2009. Som bekendt indeholdt det også forslag til regulativ om passende klædedragt i det offentlige rum (forbud mod Burka).
Men det er nok også ganske ligegyldigt for Rune Kristensen hvad hans partifæller mener - det være sig nuværende og tidligere formænd eller andre. Når det kommer til stykket har Rune vist kun et punkt på dagsorden og det er ”Rune Kristensen i folketinget”, koste hvad det koste vil – også på moralen.
Om der er nogen der vil bruge deres stemme på at hjælpe Runes karriere, skal jeg ikke blande mig i. Vi lever trods alt (fortsat) i et frit land hvor folk må stemme som de vil. Men uden ellers at skulle blande mig i konservative vælgeres valg af foretrukne kandidater, håber jeg for dem, at de kan finde en at sætte kryds ud for, der er kendt for andet end lumre karlekamre vitser om andre partiledere eller for, mens han postulerer at tale om substans, aldrig at gøre det og mens han skælder andre ud for negativ kampagneføring, ikke at være for god til at stikke en god gammeldags løgn.
Nu er der altid grund til at være skeptisk når politikere - også undertegnede - taler og skriver. Men jeg har nu - i modsætning til Rune Kristensen - tilstrækkelig tiltro til de fleste læsere af 180grader – uanset om de stemmer på Liberal Alliance, de konservative eller et helt tredje parti – og deres evner til at gennemskue en lykkeridder, når de ser en – og det er vist hvad Rune Kristensen er. Én ting er han nemlig ikke, og det er et ”ordentligt borgerligt” menneske i klassisk forstand.
Fundamentale krav om bare et mindstemål af sanddruelighed og respekt for andre er Rune ikke i nærheden af at leve op til.
