Anders Samuelsen forsøgte i et indlæg i går, her på 180grader, at komme med lidt uddybende tanker omkring partiet Liberal Alliances spæde start. Et historisk oprids af partiets korte historie, kunne man også sige.
Vi kender alle til kritikpunkterne og fejlene (topstyringen, partihopperne og -shopperne, de manglende resultater, kopipolitikken, den politiske uenigheden om linjen, forslaget om DF i regering, svineannoncerne, den manglende udenrigspolitik, den ringe deltagelse i de væsentlige forhandlinger, fraværet i Folketingsarbejdet, kendistiltrækningen, turbulensen, formandens ligegyldighed med byrådsarbejdet og hans røde forslag i valgkampen), selvom de ikke fylder meget i Samuelsens indlæg.
Men når det så er sagt, så er Liberal Alliance på mange måder et prisværdigt tiltag for det borgerlige Danmark - og som konservativ glæder jeg mig over, at der er kommet endnu et borgerligt parti, der gerne vil have et friere og rigere Danmark medmindre socialdemokratisme. Her har især Venstre svigtet. Jeg glæder mig over, at LA efterhånden ligger stabilt over spærregrænsen, men under mig over Samuelsens indlæg.
Samuelsen kalder det kommende valg ”knald eller fald” og ”sidste mulighed for et mere liberalt Danmark”. Det mener jeg er en opgivende holdning. For mig er kampen for et borgerlig Danmark konstant. Vinder vi en sejr, er det fedt - og vi kæmper videre, får vi et nederlag, er det surt - men vi kæmper videre. Det har den konservative bevægelse gjort i mere end hundrede år. Jeg og mit parti kæmper for et borgerligt Danmark og vil fortsætte med dette efter et valg - valgresultatet uagtet.
Samuelsens tanker bygger på frygt. Han frygter, hvilken rolle LA får efter et valg. Jeg ved ikke om man skal tolke det sådan, at Samuelsen kun mener, at LA gavner, hvis man får den rigtige rolle, så man sidder på de afgørende mandater. Denne nøgleposition ønsker vi alle, men man kan nu godt lave politik uden den. Det har mange andre partier vist - og her kunne LA i stedet lære noget.
Jeg har nok helt generelt en anden tilgang til politik end Samuelsen og LA. Liberal Alliances store udfordring er i mine øjne en helt anden end rollen, den blakkede fortid og de mange fejl. Det store problem er, at partiet opfatter sig selv ud fra de andre partier. Man distancerer sig og definerer sig i forhold til de andre partier på specielt højrefløjen. Ikke ud fra sin egen politik. En politik som i starten jo næsten var direkte fraværende.
Vi har alle set det temmelig naivistiske LA-propaganda-diagram, hvor alle partierne er i det ene hjørne og LA i det andet. En udlægning som næppe andre end den hårde LA-kerne tror på, og som kun ville være korrekt, hvis det skulle illustrere resultater i Folketingssalen. Det er bare ikke pointen bag diagrammet. Man definerer sig i blandt andet sine store annoncer imod de andre borgerlige partier, og benytter kun en lille rubrik i siden til at fortælle om sin egen politik.
Mit absolutte primære fokus er på, hvad jeg selv mener. Det fortæller jeg, når jeg skriver indlæg, og det skriver jeg om på min blog og på min hjemmeside. Jeg kritiserer ofte Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne og andre folketingspartier, hvis jer er uenig, men det er oftest på politisk substans. Og ja - dette indlæg er en af undtagelserne, der bekræfter reglen. Men det er også kun lagt på dette borgerlige debatsite - og ikke på de kanaler, som jeg oftest benytter.
Tilbage til indlæggets pointe: Jeg er træt af snakken om, at VKO har spillet fallit som borgerlige. Ikke kun fordi jeg er dybt uenig, da O ikke er borgerlige, men også fordi, det er den samme plade altid, som LA spiller. Har man ikke andet på hylden, kunne man fristes til at spørge? I medierne hører man ikke meget om LA’s politik - oftere, om, hvad de andre borgerlige gør forkert. Det samme bruger LA penge på i annoncer. Og det er ligeledes budskabet i Samuelsens indlæg, og for andre kandidater, når man er ude til debatter med dem.
Nu har vi endelig fået et ægte liberalt parti, så kunne det være rart med nogle ægte liberale udmeldinger. Jeg er som konservativ ikke liberalist, men jeg er glad for at få endnu en medspiller i kampen for et mere borgerligt Danmark. Vi er bare nødt til at bekæmpe de røde mere end hinanden, og vi er nødt til at fortælle, hvad vi selv mener, og ikke blot distancere os fra hinanden. Ændres denne linje ikke, så kan det godt være, at det er ”knald eller fald”. Men det er i så for selve LA, som parti. Det skal være andet end Liberal Distance.
