Fremtiden for Konservative

Af Rikki Tholstrup Jørgensen Da Lars Barfoed overtog formandsposten hos de Konservative skrev jeg, at Lars Barfoed med stor sandsynlighed ville bl...

Podia Ikke angivet,

29/07/2011

Af Rikki Tholstrup Jørgensen

Da Lars Barfoed overtog formandsposten hos de Konservative skrev jeg, at Lars Barfoed med stor sandsynlighed ville blive en ny Bendt Bendtsen minus to procent. Han ville stabilisere partiet, skabe ro og sikre otte procent af stemmerne. I virkeligheden har Konservative med valget af Lars Barfoed som formand accepteret Status Quo, for den nuværende folketingsgruppe har ikke personlighederne eller evnerne til at udvikle partiet i en fordelagtig retning. Dertil mangles både strategisk snilde og karismatisk overskud. Derfor ligger det simpelthen ikke i kortene, at der laves en Villy Søvndal, hvor de Konservative fra den ene dag til den anden vil bevæge sig op i den liga, som partiet tilhørte i 80'erne og i starten af 90'erne. Sloganet "Vi vil forandre for at bevare" er for Konservative så aktuelt, at de lige nu er nødsaget til at forandre sig for at bevare en status som et af Danmarks vigtigste partier, og den eneste chance for, at det sker, er, hvis nye kræfter finder vej i folketingsgruppen.