Kattelem i regeringspapir kan rive tusindvis af hænder væk fra erhvervslivet nu

Den netop tiltrædte regering er villige til at svække beskæftelsen nu, når det bare lappes senere

Ikke angivet Ikke angivet,

26/06/2019

Den netop tiltrædte regering er villige til at svække beskæftelsen nu, når det bare lappes senere. Dette er et stort problem da lige nu er en situation med meget lav arbejdwsløshed og virksomheder der skriger på kvalificeret arbejdskraft.

Med andre ord: Tiltag, der svækker beskæftigelsen, kan sættes i gang nu, mens de ting, der skal kompensere og bringe regnestykket tilbage i nul på arbejdsmarkedet, godt kan komme flere år senere.  

I praksis betyder det, at den nye S-regering i princippet allerede i finansloven om et par måneder kan tage hul på planerne om at øge skatter og afgifter, opkvalificere ufaglærte, give flere penge til familier, der er omfattet af kontanthjælpsloft eller integrationsydelse og andre ting, der vil svække arbejdsudbuddet. 

I Dansk Industri sætter fungerende adm. direktør Kim Graugaard en tyk streg under, at der er behov for at tilføre mere arbejdskraft i erhvervslivet nu – ikke mindre.

"Det afsnit er noget, der bekymrer os, for hvad ligger der egentlig i det? Det er ikke rart, hvis man allerede nu sidder med konkrete forslag, der vil reducere beskæftigelsen," siger Kim Graugaard.

Han fortsætter:

"Selv hvis man så senere agter at gøre noget, der trækker regnestykket i nul, så er vores ambition jo ikke nul. Vores ønske er, at vi skal øge beskæftigelsen, og det kræver, at man aktivt arbejder på at øge arbejdsstyrken ud over det, der så at sige hviler på fortidens beslutninger."