Stigende råvarepriser
Nu mærker menige danskere for alvor effekten af den keynesianske verdensorden, dels i form af benzinpriserne, dels i form af bomulds- og fødevarepriserne, der snart tangerer 2008.
Mange landbrug er i posttraumatisk stress over den forfejlede pengepolitik, der har gjort spekulation i råvarer attraktivt de senere år: Især prisen på foder og strøm har skabt chok og vil fremover øge chokkene blandt de marginalt profitable virksomheder.
Inflationen stiger og vil fortsætte med at stige, selv for de urimeligt indskrænkede kerneinflationsmål, der forsøger at skjule den fulde inflation ved ikke at tage energi og fødevarer med.
Mainstream-medierne begrunder det gerne med "vinteren" og "øget efterspørgsel fra Asien og fordi det går bedre". Det er naturligvis vås. Verdens industriproduktion stiger med 3-5% om året måske og steg og faldt ikke så meget, som olieprisen gjorde under boble og efter bust i 2008. Markedspriserne på råvarer har stort set intet med den kvantitative udbud-efterspørgsel at gøre fra industrierne.
Det er det samme med fødevarekriser, energimangelkriser, oliekriser osv. Almindelige mennesker bliver ved med at få at vide, at det er mangelforhold og kapacitetsproblemer, der skyldes stigende priser. Det er det ikke.
De vedvarende påstande blandt "eksperter" og erhvervsjournalister om, at det er "efterspørgselen fra Asien eller opsvinget" der driver olieprisen, er ikke bare ukorrekte, de er også farlige, fordi de forhindrer en forståelse af og løsning af verdens finansielle problemer.
Inflation og penge
Mange har læst Carl Barks historie om Von Ands pengetank, der blev spredt over landet i en tyfon og skabte inflation i Andeby, men selv voksne mennesker, herunder nogle førende økonomer, har aldrig forstået en af økonomiens mest grundlæggende forhold, nemlig udvekslingsligningen.
MV = PQ Money x Velocity = Price x Quantity
Den samlede mængde varer der sælges (Q) til prisen P svarer til den samlede omsætning i en sektor eller økonomi (BNP), og er nominelt magen til den samlede pengemængde, der er omsat i samfundet i perioden (MV).
Omsætningshastigheden for penge er ca. 2 for almindelige brede mål, såsom M2. Den varierer en del mellem måske 1.5 og 2.5 over en lang årrække. M2 kan måles direkte, og ofte regnes V ud fra BNP/M.
Sagen er, at prisen P stiger i et marked, når pengemængden i markedet stiger, og volumet Q stiger som regel også. Det gælder alle sektorer og markeder. Det kaldes "inflation". Nogle gange stiger prisen mens Q falder, det sker som følge af, at penge vil ind i markedet og ingen vil sælge. Osv osv.
Kvantitative lempelser (QE): Penge ex nihilo
Når Helicopter-Ben kaster billioner af nye dollars ud til udvalgte banker ("the primary dealers", f.eks. GS og JPM), så bruger sidstnævnte naturligvis disse nye dollars til at købe ind for. Især det, der er forretning på. Ved at redde bankerne, kan man håbe, de så låner ud til realøkonomien også. Det er ihvertfald, sådan, QE blev solgt til almindelige mennesker.
Det gør bankerne naturligvis kun, hvis det er bedre end at spekulere i råvarer og aktier, hvilket det ikke er. Derfor har vi set enorm vækst i markedskapitaliseringen af aktier og råvarer de sidste 2 år, men kun begrænset udlånsvækst fra bankerne.
QEs effekt på et marked ser således ud: Faldende volumen Q - stigende priser P, efterhånden som M stiger:
http://img109.imageshack.us/img109/2930/fedqe.png
Der er mange folk, der tror, aktiemarkedet er kommet sig ved egen hjælp i 2009, og som ikke kender til, hvordan QE virker på markederne.
Bankerne ved selvfølgelig godt, at realøkonomien har det ad helvede til. Derfor har de brugt alle de dejlige nye dollars til at købe guld, olie, hvede, aktier, og bomuld. Resultat: Bankerne - de udvalgte, der fik del i de kvantitative lempelser - får gratis penge, som de har købt billige aktier og råvarer for, og nu fortsætter det, da realøkonomien ikke er til at røre ved.
Imens betaler forbrugerne gildet med stigende inflation.
Værre i Euroland, men ellers som i halvfjerserne
I Danmark og EU stiger råvarepriserne for tiden endnu mere end i USA, fordi euroen er endnu mere under pres end dollaren. Sålænge fokus kan fjernes fra USAs egne problemer (se eventuelt Schiffs interview i EPN i dag) så vil forbrugerne rammes hårdere i Europa. En anden effekt er effekten på eksport-import balancen som følge af en svækket euro. Nogen mener, den er positiv, men det er også lidt af en myte (kaldet J-kurven) som vi kan diskutere en anden dag.
Alt dette er helt ligesom i halvfjerserne, da verdens valutaer også blev trykt en mass for at afvikle gæld. Dengang gav man araberne skylden, også for den første olieprischok, der intet havde med OPEC at gøre.
Dengang var der også olie og guldboble, og meget tyder på, at der er lang vej til toppen denne gang. Men på et tidspunkt vil også disse bobler sprænge, og den keynesianske verdensorden vil endnu engang have udstillet sig selv, ikke bare i firmaer og forbrugeres tab på råvarer, men også på endnu et krak på børserne, når den marginale effektivitet af kapitalen bliver negativ og fører til næste chok i markederne.
Centralbankernes pump and dump - resulterende i inflation og deflationære chok - vil fortsætte lige så længe, der ikke er politikere, der kræver, at denne pengepolitik afløses af en langtidsholdbar pengepolitik, der kun er marginalt inflatorisk og langt mere prisstabil.
Husk det, næste gang, I tanker ved benzintanken.
