Det lader sig mærke, at vi har fået en ny regering. På kort tid har venstrefløjen angrebet Grundloven, kongehuset, forsvaret, Folkekirken, Det Kgl. Teater, den klassiske musik og ægteskabet. Flere kommentatorer har da også peget på, at kulturkampen er vendt tilbage – men med modsat fortegn. En de sager, som venstrefløjen har rejst er ønsket om en grundlovsrevision, der blandt andet skal skrive monarkiet ud af den egentlige politiske forfatning og ikke mindst gøre menneskerettighederne grundlovsfæstede.
Spørgsmålet er så om dette styrker eller snarere undergraver folkestyret, og dette spørgsmål adresseres i artiklen med udgangspunkt i litteraten Kasper Støvrings kritik af domstolsstyret i artiklen "Folkestyre eller domstolsstyre" fra Årsskriftet Critique 2011.
forekomsten af sådanne rettigheder giver domstolene en drastisk øget magt, rettighederne er nemlig ofte meget generelt formuleret og yderst principielle af karakter og forudsætningen for, at de kan appliceres på dagligdagslivet er, at domstolene får lov til endog meget vidtgående dynamiske tolkninger, sådan som vi allerede har set det med Metock-dommen på Europæisk plan og sådan som det i øvrigt kendes fra den amerikanske højesteret og den tyske forfatningsdomstol, der begge er vigtige politiske institutioner
