Folketingets madkrise udløser hasteindgreb

Nu skal specialkonsulent løse politikeres klager over kantinen, viser en intern mail

Jesper Ørsted,

10/02/2011

Nu skal specialkonsulent løse politikeres klager over kantinen, viser en intern mail.Christiansborgs politikere raser over maden i Snapstinget, efter Claus Meyers folk har taget over. Det skrev Jyllands-Posten i weekenden med eksempler på flere politikere, der havde tabt sig i vægt eller var gået over til kun at leve af chokoladeguldbarrer på grund af Meyers middelmådige mad.Venstres Karen Jespersen udtrykker i en intern mail til alle folketingskollegaer sin skuffelse over kosten på følgende vis:"Jeg må sige, at jeg havde tænkt på, at de fire salater (som altid er dem, jeg spiser) ikke var lige så perfekte som Hannemanns (den tidligere kantineleverandør, red.). Jeg har det lidt lige som Margrethe Vestager, der har tabt sig et kilo, fordi hun kommer mindre i kantinen. Det vil jeg bare lige sige," skriver Karen Jespersen i en mail.