Hele Blå Blok sagde nej til B129. Sammen med Rød Blok iøvrigt.
Yderligere udstillede forslaget de Radikale, som på pinligste vis gik imod egen politik for at henholde sig til blokpolitikken (deres forligspartnere i rød stue).
Nu kommer Lars Løkke så et halvt år senere og profilerer sig stort i sin nytårstale på at gøre op med efterlønnen. Så er der da en ting, man kan huske ham for?
Hele forløbet omkring efterlønnen illustrerer den krampagtige populisme og berøringsangst, der gennemsyrer alle de nationalsocialkonservative partier. Og forløbet med først at forkaste, siden fremture i en nytårstale, er karakteristisk for den farce, dansk politik er blevet til.
Her er sandheden: Lars Løkke er opportunist, og hopper på efterlønsvognen, inden den kører fra ham, fordi Venstre og Konservative stødbløder medlemmer.
Det er tydeligvis ikke, fordi han mener det. Han stemte jo nej i maj.
