En Krone af Navn

  EU-kliken har ikke råd til at spørge folket, og opfinder derfor undskyldninger for at lade være

Kasper P. Kepp,

17/12/2011

 

EU-kliken har ikke råd til at spørge folket, og opfinder derfor undskyldninger for at lade være.

Som bekendt er 2/3 af befolkningen imod euroen og 24% er for, men til den sidste fjerdedel hører imidlertid visse ledende politikere i de gamle partier, tre-fire tone-angivende EU-betalte eksperter, samt flere gamle mediers chefredaktører, og derfor er slaget allerede afgjort på forhånd. Samtidigt er 70% af danskerne imod mere magt til EU, generelt. Hvis den ovennævnte klike havde respekteret det repræsentative demokrati, havde vi med andre ord slet ikke haft denne diskussion om finanspagten nu.

På grund af denne kløft har det længe været klart, at EU-kliken ikke har kunnet bruge en folkeafstemning til noget, da man ville få et andet svar end det ønskede. Derfor var det også forholdsvis let at indse, at en folkeafstemning kunne undviges gennem “banaliseringen af euroforbeholdet som om, det blot handler om at have en valuta af navn, hvilket naturligvis er ukorrekt”.

I dag benytter Sofie Carsten Nielsen (R) så lige præcis denne stråmand: »Forbeholdet vil blive respekteret. Så bliver der ikke suverænitetsafgivelse, og så er der ikke behov for en folkeafstemning«, siger EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen.”


Sofie Carsten Nielsen konklusion, at folket ikke skal høres, kom dog lidt tidligt pga. synkroniseringsproblemer i propagandaen, nemlig inden det endelige forslag til finanspagt var på plads, men skyldtes efter sigende en betryggende garanti fra Barroso. Da forslaget ikke er på plads, har andre mere sobert manet til forsigtighed, herunder S’s EU-ordfører, der stadig ikke officielt vil afvise en folkeafstemning (note: Der kommer ikke en folkeafstemning).

Til gengæld kan Københavns Universitets professor godt vurdere det komplekse spørgsmål allerede nu, før den endelige tekst er kendt: “Mens EU-ordføreren altså er uafklaret omkring spørgsmålet om en folkeafstemning, så vurderer EU-eksperter Marlene Wind fra Københavns Universitet, at der ikke længere er behov for en folkeafstemning.- Det betyder uden tvivl, at vi kan tilslutte os uden en afstemning om pagten først, siger Marlene Wind til politiken.dk.”

Ifølge oplægget tyder meget dog på, at vi tilslutter os en pagt, hvorunder vi

i) skal varsle til Kommisionen, når vi sælger statsobligationer, hvilket er mystisk – hvad skal den information bruges til – har det med timingen af stabilitetsfondens obligationsopkøb at gøre?

ii) danner en enorm eurofond, som vil skabe bailouts, moral hazard, og endnu mere euroinflation, og

iii) skal lade ikke-folkevalgte kommissærer få indflydelse på landenes finanslove.

Selv hvis Danmark i første omgang fritages fra sanktioner, så kommer der altså overstatsligt, ikke-folkevalgt opsyn med vores finanslov, samt yderligere kobling mellem os og eurosystemet, så vi de facto efterhånden er for medlemmer af eurosystemet at regne.

70% af danskerne vil ikke have mere magt til EU. Alligevel findes der i Danmark politikere som Sofie Carsten Nielsen, der vil fortælle de måbende danskere, at vi kan afgive mere magt til EU, fordi der ikke afgives suverænitet. Der bliver snakket helt fantastisk meget uden om.

Reelt betyder pagten, at vi mister en del af vores selvbestemmelse over vores egne, tjente penge gennem skatterne på finansloven, idet ikke-folkevalgte kommissærer nu skal kontrollere finansloven fremover. Dermed bliver pagten en delvis bevægelse hen imod en generalisering af de tiltag, hvorunder teknokrater indsattes uden om de folkevalgte i Italien og Grækenland.

Et mønt-forbehold er fuldstændig ligegyldigt, hvis vi ikke har forbehold for det langt stærkere krav om fuld kontrol med vores egne skattepenge via Finansloven. Ved at reducere euroforbeholdet til valuta af navn vil S-SF, R, V og K formentlig afvikle forbeholdet af gavn og svigte demokratiet endnu engang, denne gang det finansielle nærdemokrati.

Endnu et søm i demokratiets kiste, velvilligt hamret i af en lille, indspist klike af meningsdannere og politikere, der er historisk ude af trit med det danske folk.

Kilde: