Siden ECB annoncerede sin plan om for første gang i historien at opkøbe statsobligationer 7. august, er ECBs balance steget med over 100 milliarder euro pr. måned, mere end nogen hastighed under de to amerikanske kvantitative lempelser (QE1 og QE2).
I januar 2008, inden krisen, var ECBs balance omkring 1.3 billioner euro, mens den i forbindelse med krisen steg til 2 billioner. Derefter har den de sidste år ligget nogenlunde stabilt mellem 1.7-2.1 billioner euro, hvilket er noget mere konservativt end Fed, BoE og Riksbanken.
Den tid er forbi. Der trykkes i øjeblikket euro for 1500 kroner per EU-borger, eller 6000 kroner pr. europæisk familie om måneden, svarende til 70.000 kroner om året i nye euro pr. familie. Dertil kommer, at hver af disse euro kan virke med en faktor 10 på pengemængden, fordi 10 gange mere kan udlånes til køb af hårde aktiver og råstoffer i finansmarkederne, hvorved inflationen rammer almindelige mennesker i form af højere priser på råstoffer.
Europas borgere kommer nu med forsinkelse til at smage inflationen endnu mere de næste år, og dermed betaler de som forventet for EUs fejlslagne monetære union. Endnu værre vil det blive for den Tredje Verden, da EUs planøkonomi trods alt sikre kunstigt lave priser på en række fødevarer.
Dollaren er da også steget væsentligt overfor euro de sidste måneder, mens de nytrykte euro er søgt mod dollarnominerede aktiver.
Rådata kan findes her - et godt sted at holde øje med, hvis man vil se ECB i kortene:
http://www.ecb.int/press/pr/wfs/2011/html/index.en.html
Kommentar fra Bloomberg:
http://www.bloomberg.com/news/2011-08-07/trichet-draws-ecb-bazooka-to-stem-contagion.html
