Den modvillige anarkist

af Thomas Aaby Berdal -Demokratiet er, i min optik, ikke andet end et flertalsdiktatur

Podia Ikke angivet,

15/11/2010

af Thomas Aaby Berdal

-Demokratiet er, i min optik, ikke andet end et flertalsdiktatur. Forvaltet ordentligt - med respekt for sine minoriteter, og forskellige synspunkter, kan det oven i købet være ganske sympatisk og godt. Momentant. Men det kan ændres drastisk, meget hurtigt. Alt hvad der kræves, er en dygtig demagog og et folketingsvalg.

Sat på spidsen, kan 51% ved en valghandling, beslutte at de resterende 49% skal henrettes. Og det vil stadig være demokratisk handling.

Vi må derfor aldrig forledes til at ophøje demokratiet i sig selv, til noget helligt. Hvis demokratiet skal kunne forsvares, må vi konstant udfordre det - og stille spørgsmål til det. Og jeg vil aldrig helhjertet moralsk kunne forsvare demokratiet som begreb.