”..Danmark skal videre..” Som de fleste nok husker, var dette socialdemokratiets eget valgslogan under det netop afholdte folketingsvalg. Danmark skal videre, javel men i hvilken retning?. De fleste var vel noget forundret, da S-SF-R forleden fremlagde deres nye regeringsgrundlag. Der var sandelig blevet sadlet om i lokalerne på Hotel Crown Plaza. Skattelettelser og så endda i topskatten, kan man forestille sig en større kovending, næppe! Men når man er kommet sig over det værste chok, og får taget sig sammen til at ridse lidt i den blåviolete lak på ”Gucci tasken”, finder man en knaldrød farve inden under. Lettelsens suk er ikke til at tage fejl af, så blev det alligevel jul for de mange der havde ædt de socialdemokratiske valgløfter råt.
Det skortede da heller ikke på løfter, da de nye ressort-ministre i går fremlagde deres planer, vi vil have fokus på sundhed, vi vil have fokus på miljøet, vi vil have fokus på uddannelse. Fokus på, er på socialistisk, andre ord for, vi skriver en check.
Ved første øjekast kunne jeg og sikkert mange andre have tildelt den nye regering en mellemfornøjet smiley, indtil man finder ud af, at de såkaldte skattelettelser skal finansieres med andre skatter og afgifter.
Smileyen går fra mellemfornøjet til sur, når man identificere, at det øgede offentlige forbrug åbenbart er selvfinansieret. Ingen mådehold, ingen vision, kun øgede udgifter.
Trist, grædende og opgivende bliver smileyen, når man konstaterer, at startegien åbenbart stadig er, at man i den nye regering ser sig bedre i stand til at ”pick the winners” end det private erhvervsliv, hvor blandt andet et trængt landbrug vil få det sværere, ”..ve den der ikke dyrker økologisk..”. Iværksættere og virksomhedsejere må i fremtiden, med hatten i hånden gå bodsgang hos Ole Sohn og håbe, at netop deres virksomhed bliver en af de særligt begunstigede.
Bønfaldende og desperat, bliver smileyen, når jeg tænker på vores nye forebyggelses og sundhedsminister ”... Kære Astrid Kragh, vil du ikke nok lade mig selv bestemme, hvordan jeg vil leve mit liv, det er jo trods alt min krop, mit valg og mit ansvar ..?” Hvad er chancerne? Nå ja, selvom jeg tror på det frie valg vil jeg dog ikke forfalde til ynk. Tværtimod.
Danmark skal videre og alt imens, vi kan ærgre os over det der står med småt i det nye regeringsgrundlag, kan vi glæde os over, at et par af de små særskatter sammen med den symbolske grænsekontrol "måske" snart er historie. Men visionen om et samfund, der skaber frihed og muligheder til den enkelte, skaber langtidsholdbare arbejdspladser, udvikling og vækst, så ikke mindst næste generation kan overtage et værdigt velfærdssamfund der ikke er belånt til op over skorstenen, består stadig.
Kære Helle Thorning-Scmidt, vi er nogle hundred tusinde der er stolte af prædikatet liberal, vores hjerter banker for et samfund med mere frihed, mere ansvarlighed og mere fornuft, og det vil vi minde dig om hver eneste dag.
