Damefrokostens lørdagsserie "Feminisme for begyndere" fokuserer i dag på Cyborgfeminismen, som kritiserer 70'er-feminismen: "Det altid hotte emne prostitution er særdeles interessant set med cyborgfeministiske øjne. Her har vi at gøre med et fænomen, der af radikale feminister er blevet beskrevet som et symptom på patriarkatets strukturelle undertrykkelse af kvinder. Ifølge den radikalfeministiske teori er det per definition nedværdigende for en kvinde at få penge for at have sex med en mand. Det strider ganske enkelt mod kvindens natur, mens det er fuldstændig i overensstemmelse med mandens. Abonnerer man på en sådan opfattelse, når man meget hurtigt frem til, at prostitution eksisterer, fordi patriarkatet tillader mænd at dominere over kvinder – herunder forlange, at kvinder stiller sig til rådighed for mænds seksuelle behov."