Jeg har modtaget dette "læserbrev" fra en liberal ven, og med hans tilladelse har I også fået lov til at læse det.
I Danmark er brugerbetaling, et upopulært emne at tage op.
For der bør da være, fri og lige adgang ikke?
Men er brugerbetaling nu også reelt det modsatte af fri og lige adgang?
Eller må man være så provokerende, at antyde at brugerbetaling faktisk sikrer fri og lige
adgang?
I Danmark er postevand ikke gratis, men afregnes efter forbrug. Betyder det det, at der ikke er fri og lige adgang, til postevand i Danmark?
Det ville jeg jo ikke mene, da alle husstande har rindende indlagt vand. Til gengæld betyder det, at det er en ressource, vi bruger med omtanke. Hvilket resulterer i, at vi har rent
drikkevand, nok til alle. Hvis der ikke er nok til alle, er gratis / fri og lige adgang jo bare ord uden mening.
Så hvad ville der ske, hvis der var en symbolsk brugerbetaling, på sundhedsydelser og undervisning?
Også her kunne det medføre, at folk ville bruge disse ressourcer med omtanke, og ikke mindst med respekt.
Det er ikke tegn på hverken omtanke, eller respekt for lægens tid, at opsøge ham for ting et par dage under dynen kan klare. Eller bruge lægevagten, til at forny ens p-pille recepter, og lignende ting der kan vente til dagen efter. Det er heller ikke tegn på hverken omtanke, eller respekt for undervisernes tid, at deltage halvhjertet eller periodisk i undervisningen. Hvis man til gengæld betalte en symbolsk deltagerbetaling, ville folk have en ekstra interesse i at få noget for deres penge. Alternativt kunne man bruge deltagerbetalingen som et depositum, som returneres helt eller delvist, i takt med at pensum bestås.
Brugerbetaling er et godt og nyttigt redskab.
Så lad os få slagtet den hellige ko, om at det det slet ikke må diskuteres. Hellige køer skulle efter sigende, også blive til de saftigste bøffer.
Velbekomme.
Claus D Nielsen
Folketingskandidat (LA)
