Voldsom vækst i offentligt forbrug

"Det koster altid lidt at forhandle," siger finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Ritzau efter finanslovsforliget

Slettet Bruger,

06/03/2008

"Det koster altid lidt at forhandle," siger finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Ritzau efter finanslovsforliget.

Omkostningen er en vækst i det offentlige forbrug på 1,6 %, som er lidt mere end regeringen havde regnet med.Dermed overhaler det offentlige forbrug den økonomiske vækst. Men det bekymrer ikke finansministeren. Det offentlige vil ikke gå på strandhugst efter arbejdskraft i den private sektor, lover finansministeren.

"Vores vurdering af den samlede effekt vil være neutral eller lidt til den gode side. Selvfølgelig vil væksten i det offentlige forbrug betyde efterspørgsel efter arbejdskraft, men det er betydeligt mindre end det, vi skaber med jobpakken," siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Jobpakken vil ifølge regeringen give godt 7000 flere i arbejdsstyrken, men finansministeren siger, at jobpakkens internationale del vil øge antallet endnu mere.

[email protected]

Kilde: