To unge mænd på 16 og 18 år fra Sorø, som Store Bededag sammen med en 41-årig mand begik et væbnet røveri mod en ældre, invalid mand i kørestol, er med omgående virkning blevet smidt ud af de boliger i Sorø Boligselskab, hvor de bor sammen med deres familier. Det skriver Dagbladet Ringsted.
I en pressemeddelelse forklarer boligselskabet, at de to unge overfaldsmænd på 16 og 18 år begge bor i en af selskabets afdelinger.
"Vi har tidligere drøftet i boligselskabets bestyrelse, hvordan vi skulle forholde os, hvis der skete det samme i Sorø, som der er sket i Slagelse og Kalundborg med hensyn til afbrændinger af containere og bygninger, og her var der enighed om at der skulle slås hårdt ned, i stil med hvad man gjorde i Slagelse," forklarer boligselskabets formand, Torben Rasmussen: "Dette overfald anser vi som særdeles alvorligt, og drengene er godt kendt af politiet i forvejen, hvilket de også er i boligselskabet."
Forretningsfører Per Carstensen fortæller, at man allerede har fået flere henvendelser fra beboere, som vil vide, hvad der sker, fordi de efter overfaldet er utrygge ved at bo i de afdelinger, der ligger som naboer til Falkevænget.
"Vi har derfor taget den beslutning, at vi omgående opsiger begge familiers lejemål, da begge drengene har adresse hjemme, for vi mener, det er nødvenÂdigt at melde klart ud, at vi ikke vil acceptere beboere med en sådan adfærd," siger han: "Vores helt klare udmelding er, at vi opsiger lejemålene fordi vi ikke kan tolerere en sådan adfærd, og at vi med opsigelserne vil sende et signal om, at vi gerne vil have, at vore beboere kan føle sig trygge ved at bo i boligselskabet."
[email protected]