Villy og Pia i åben krig

Slettet Bruger,

05/10/2007

Da der blev afholdt demonstrationer på Christiansborg Slotsplads i tirsdag var Pia Kjærsgaard på gaden sammen med Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup. De var der dog ikke længe, inden de blev overfaldet og tvunget til at gå igen. Det fortalte Pia Kjærsgaard fra Folketingets talerstol i går.

"Jeg var nødt til at forlade pladsen, for ellers var der sket værre ting," siger Pia Kjærsgaard til Berlingske Tidende.

De ansvarlige var SFU´ere forklarede Kjærsgaard og i åbningsdebatten forsøgte hun derfor at få SF-formand Villy Søvndal til at tage afstand.

"Jeg kan slet ikke forestille mig, at SFU-medlemmer skulle gøre det, som Pia Kjærsgaard anklager dem for. Hun har selvfølgelig lige så meget ret til at være der som alle andre," sagde Søvndal.

Senere gik der venstreorienteret akronymleg i den. SUF - Socialistisk Ungdomsfront, der er tilknyttet Enhedslisten, tog nemlig ansvaret for chikanen mod Pia Kjærsgaard, selvom de ifølge deres pressemeddelelse hverken truede eller skubbede. De "kastede med konfetti og dansede rundt om hende," iført deres Robin Hood-kostumer. Og så var Søvndal vred.

"Enten kommer fru Pia Kjærsgaard og fru Pia Christmas-Møller med en uforbeholden undskyldning til SF, SFU og de mange unge SF´ere som demonstrerede fredeligt tirsdag eftermiddag på Christiansborg Slotsplads. Eller også forlanger SF og SFU omgående en politiundersøgelse af sagen," tordnede han.

Flere chikanører
Der er dog en logisk forklaring på forvirringen om SFU eller SUF. I hvert fald hvis man spørger DF´s pressemedarbejder Nia Lusty, der var til stede på slotspladsen.

"Både Pia og Kristian bliver antastet og generet af en flok unge, der uddelte materiale fra SF's Ungdom og SF. De havde en aggressiv attitude, de var meget ubehagelige og fysisk nærgående. Pia måtte flere gange træde tilbage. Så Villy Søvndal er helt oplagt forkert på den," siger hun til eb.dk.

Det var først SFU, der chikanerede, fastslår Lusty, og så kom SUF´erne udklædt som de lystige svende fra Sherwoodskoven.

"De opførte sig endnu mere truende end SFU'erne, og smed konfetti direkte mod Pia. Og det var så årsagen til, at PET valgte at trække Pia væk fra Slotspladsen. De Robin Hood-klædte kom ganske rigtigt fra SUF, der er tilknyttet Enhedslisten. Men det var altså unge SF'ere, der startede hele balladen," siger Nina Lusty.

[email protected]


Kilde: