Vestager: R tilhører rød blok

Hvis man kigger på Det Radikale Venstres politik gennem de seneste 17 år er det måske ikke en så opsigtsvækkende melding, men ikke desto mindre er ...

Slettet Bruger,

26/07/2009

Hvis man kigger på Det Radikale Venstres politik gennem de seneste 17 år er det måske ikke en så opsigtsvækkende melding, men ikke desto mindre er det ikke ofte, at man hører en radikale partileder erkende, at partiet hører hjemme til venstre for midten. Men i et interview refereret på berlingske.dk erklærer Margrethe Vestager i dag, at de Radikale er færdige med at forsøge at balancere på midten. Partiet hører hjemme i den røde blok, fastslår Vestager.

"Det kan godt være, at vi har været længe om det. Men nu kan vi helhjertet sige, at der er en opposition med et fælles mål. Det kan godt være, at vi har forskellige værdier, men vi bidrager hver for sig til det fælles mål," siger den radikale leder til berlingske.dk.

De Radikale har været ramt af en række problemer de senere år. De borgerlige partiers blokpolitik er i radikal optik forklaringen på den vigende vælgertilslutning, der sammen med afgangsmeddelelser fra Simon Emil Ammitzbøll, Morten og Niels Helveg Petersen samt Lone Dybkjær er hvad der primært har kunne trække overskrifter fra partiet.

"Det har været en ekstremt besværlig læreproces for os, men jeg tror, det er godt for os at gøre, som vi gør nu. At sige at vi vil noget andet end at blive herset rundt af det her flertal. Godt for os at sige, at vi vil noget med de andre partier i oppositionen, men vi vil også tilføre dem noget radikalt. På udenrigspolitik, asyl, på retspolitik på reformdagsordenen. Vi vil gerne have indflydelse," siger Margrethe Vestager til berlingske.dk.

[email protected]

Kilde: