Verdensbanken: Luk østarbejderne ind

Slettet Bruger,

06/05/2007

Siden EU-udvidelsen 1. maj 2004 er østeuropæiske arbejdstagere strømmet til Vesteuropa, som har brug for de nye borgere til at holde gang i økonomien. Med udsigt til mangel på arbejdskraft og ældreboom bliver konkurrencen om de nye skatteydere hård.

De gamle restriktioner på opholdstilladelser for Østlandene udløber først i maj 2009, men Danmark bør ophæve restriktionerne med det samme, mener cheføkonomen for den danske afdeling af Verdensbanken, Thomas Laursen. Det har andre lande nemlig gjort.

"Danmark får sværere ved at konkurrere med lande, der har åbnet deres arbejdsmarkeder, hvis vi fortsætter med de nuværende restriktioner. De eneste, der har glæde af dem, er fagbevægelsen, som frygter løntrykkere. Danmark vil opnå højere vækst ved at fjerne begrænsningerne," siger han til Jyllands-Posten.

Holland, Finland og Island har netop ophævet deres restriktioner for indvandring fra de nye medlemslande. 21.800 østeuropæere har allerede fået opholdstilladelse i Danmark siden udvidelsen i maj 2004, hvilket er det største indvandrerboom på så få år i nyere tid.

Men arbejdsgiverne vil gerne have flere til Danmark. Dansk Arbejdsgiverforening anbefaler at fjerne alle restriktioner for østeuropæere.

Kilde: