Venstrefløjens vælgere vil beholde forbehold

Socialdemokraterne og SF er ude af trit med deres egne vælgere i spørgsmålet om EU-forbeholdene

Slettet Bruger,

09/01/2008

Socialdemokraterne og SF er ude af trit med deres egne vælgere i spørgsmålet om EU-forbeholdene. Selv om de to venstrefløjspartiet har kastet sig ind i kampen mod de danske forbehold, foretrækker vælgerne at beholde forbeholdene. Det viser en undersøgelse, som Catinét Research har lavet for Ritzau.

Hvis der var afstemning i morgen, ville 45 pct. af Socialdemokraternes vælgere forkaste en samlet pakke om at afskaffe forbeholdene, mens kun 33 pct. ville stemme ja. Hvis de enkelte forbehold blev sendt til afstemning hver for sig, ville partiet kunne samle et lille flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet blandt sine vælgere. Men der er ingen opbakning til at afskaffe euroen og tilslutte sig EU's fælles flygtninge- og indvandrerpolitik.

Hos SF er vælgerne endnu mere EU-skeptiske. Hvad enten euroen, retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet sendes til afstemning som en samlet pakke eller hver for sig, er udfaldet det samme: Et rungende nej til at afskaffe forbeholdene.

[email protected]

Kilde: