Venstreekstreme i træningslejr

Slettet Bruger,

06/09/2007

Mens nogle synes søndagen indbyder til brunch og afslapning, er der andre der hellere vil på BZ-seminar. På søndag afholder Aktion G 13, der planlægger at indtage Grøndalsvænge Allé 13 om en måned, sit første kursus, der skal klargøre bevægelsens sympatisører til de kommende kampe mod politiet.

Professionaliseringen af volden kan beskues på gruppens hjemmeside. Deltagerne i seminaret kan blandt andet lære at blokere trafikken, bryde politikæder og bygge barrikader. Man kan også blive klogere på juraen i gadekampe, når retsgruppen ABC tegner og fortæller.

I Københavns Politi tager man seminaret med stoisk ro.

"Hvis de har lyst til at rende rundt på en pløjemark og øve sig i det ene og andet, skal de have lov til det. Så laver de i det mindste ikke uro på Nørrebro så længe," udtaler informationschef Flemming Steen Munch til Urban.

Allerede i aften er der frygt for nye Nørrebrouroligheder, når 69 demonstrationer til fordel for en nyt ungdomshus mødes af lokale nørrebroborgeres demonstration mod vold og ødelæggelse.

[email protected]

Kilde: