Venstre og Dansk Folkeparti vil heller ikke have pokerforbud

Slettet Bruger,

19/12/2007

Folk, der mødes i en forening for at spille en hyggelig pokerturnering, skal ikke kriminaliseres. Med de Konservative i spidsen tegner der sig et flertal for at tillade turneringspoker, så længe det foregår i foreninger med begrænsning for, hvor meget den enkelte spiller kan satse. Det skriver politiken.dk.

En dom fra Østre Landsret har ellers netop fastslået, at også foreningspoker er hasardspil og derfor i strid med loven. Men det vil den konservative retsordfører Tom Behnke gøre noget ved.

"Staten skal ikke overbeskytte helt almindelig borgere, som blot ønsker at nyde et godt spil kort under kontrollerede forhold. Det er vigtigt, at vi skelner mellem egentlig hasard og så turneringspoker, som blot er en hyggelig og ufarlig hobby for rigtig mange mennesker," siger Tom Behnke til politiken.dk.

Ydmyge kælderlokaler
Justitsminister Lene Espersen (K) har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan man kan lovliggøre turneringspoker i foreningsregi. Arbejdsgruppen er i færd med at udfærdige et lovforslag og er færdig til sommer.

Kim Christiansen (DF), der er medlem af retsudvalget, bakker op om en legalisering.

"Vi er nødt til at følge med tiden, og hvis pokerturneringer forbliver ulovligt, giver det grobund for et illegalt pokermiljø, hvor det bliver spillet store summer væk i ydmyge kælderlokaler. I foreningernes pokerturneringer spiller man sig ikke fra hus og hjem," siger han.

"Fornuftige restriktioner"
Tom Behnke forestiller sig, at pokerspillere højst må lægge 300-400 kr. i puljen, og at foreningerne skal melde det til politiet, hver gang de vil holde en turnering.

"Det er et fornuftigt forslag og med sådanne restriktioner. Jeg bakker gerne op om det," siger Karsten Nonbo (V), medlem af restudvalget, til politiken.dk.

[email protected]

Kilde: