Af Ole Birk Olesen
Kim Andersen, Skatterborgerforeningen siger, at I har brudt et valgløfte fra 2005 ved at bruge så mange penge i den offentlige sektor, at der ikke er råderum til skattelettelser. Hvad siger du til det?
"Jeg kender godt Skatteborgerforeningens synspunkt, men det er en meget luftig slutning, man foretager. Det kan nærmest karakteriseres som en kortslutning."
Hvorfor det?
"Fordi det ikke er rigtigt. Vi har adopteret 2010-planen fra SR-regeringen, og den har estimeret en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent, og det er rigtigt, at det ikke er holdt i alle årene, og det blev det heller ikke under SR. Men det er jo ikke det samme som at sige, at skattestoppet er brudt."
Det siger Skatteborgerforeningen heller ikke. Den siger, at regeringen har lovet at give skattelettelser for råderummet, men i stedet har regeringen valgt at øge det offentlige forbrug.
"Nej, der har ikke været den sammenhæng. Vi har sagt, at vi gerne ville give skattelettelser, når der var råderum til det, og når det var samfundsøkonomisk forsvarligt. Vi gav skattelettelser i 2004 for 10 milliarder, og siden har vi fastholdt skattestoppet ved en konsekvent politik hver eneste dag, og derfor er der nu i mere end fem år ikke kommet nye skatter og afgifter, og der er ikke kommet forhøjelser af eksisterende skatter - det er det, vi har lovet. Og så står der i regeringsprogrammet, at vi gerne vil se på muligheden for at give yderligere skattelettelser, men der skal være et økonomisk råderum, og det mener vi altså ikke der er. Vi mener også i lighed med stort set alle fagøkonomer, at det i den nuværende højkonjunktur ville være uforsvarligt at give yderligere skattelettelser og derved pumpe flere penge ud i købekraft med risiko for at øge inflationen mere, end den allerede er øget, og med risiko at skabe yderligere flaskehalse på arbejdsmarkedet."
Men Kim, når I øger det offentlige forbrug, så skaber I ifølge de samme økonomer mere ophedning af økonomien, end hvis I havde givet skattelettelser. Hvis I havde givet skattelettelser i stedet for at bruge så mange penge i det offentlige, så ville økonomien ikke have været så ophedet.
"Men man kan jo heller ikke sige, at væksten i det offentlige forbrug har været større end under SR-regeringen. Tværtimod."
Nej, men den har været større, end det I har lovet ved valget i 2005, hvor I fremlagde meget minutiøst, hvor mange penge I ville bruge ud fra en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent.
"Vi har forsøgt at følge den plan, men samtidig har der jo været forhandlinger med kommunerne og de gamle amter, og vi har også nogen velfærdsmål, og vi har haft en kommunalreform, der skulle køres ind, som også har kostet yderligere, ligesom vi selvfølgelig må justere målene, når vi ser, der er problemer i ældresektoren og sygehussektoren - så må vi foretage de bevillinger, der skal til. Vi kan jo ikke se til, mens ventelisten for kræftpatienter stiger og stiger, fordi vi skal fastholde et teoretisk tal i en tiårsplan."
Men hvorfor lovede I så, at I ville holde udgiftsvæksten nede, hvis den slags ikke er muligt?
"Alt det med hvad vi har lovet og ikke lovet ... Vi har sagt, at vi har en plan, og den har vi forsøgt at følge, men vi har korrigeret for virkeligheden."
Så I har forsøgt at holde jeres valgløfte, men det er ikke lykkedes?
"Nej, det siger jeg ikke. Vi har en plan, som vi kører frem efter, og som er et pejlemærke, men vi har naturligvis også nogen velfærdsydelser, som vi skal levere, fordi vi gerne vil have et velfærdssamfund. Jeg beklager, men det er altså det, som Venstre gerne vil have."
Fint nok, men så skal man vel bare lade være med at love det modsatte?
"Jamen, vi har ikke lovet det modsatte. Vi har sagt, at vi har en handlingsplan, som vi adopterede af SR-regeringen ..."
Ja, og den har I ikke fulgt.
"Vi er ligesom SR gået ud over de tal, der var angivet som vækst ... Men du har jo konklusionen, kan jeg høre."
Jeg laver bare et kritisk interview.
"Det er i orden. Hej du."
Hej.
