Venstre: SF i markant kursskifte om udlændinge

SF kan med formand Villy Søvndals nye toner i integrationsdebatten muligvis komme med i kredsen af partier, som har indgået forlig om dansk udlændi...

Slettet Bruger,

10/03/2008

SF kan med formand Villy Søvndals nye toner i integrationsdebatten muligvis komme med i kredsen af partier, som har indgået forlig om dansk udlændingepolitik. Det mener Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann, ifølge Ritzaus Bureau.

"Noget tyder på, at navnlig SF også har set vigtigheden af, at der skal føres en fast og fair udlændingepolitik. Det er glædeligt, for så er vi flere om at stå bag en seriøs og håndfast politik på området," siger Karen Ellemann til Ritzau.

Hun vil ikke afvise, at SF kan blive en del af forligskredsen bag udlændingepolitikken.

"Jeg synes da nok, at der er tale om et markant kursskifte fra SF's side," lyder begrundelsen fra Karen Ellemann.

[email protected]

Kilde: