Venstre: 30.000 ekstra offentligt ansatte, hvis S-plan skal gennemføres

Slettet Bruger,

18/08/2007

30.000 flere offentligt ansatte. Det er prisen, hvis kommunerne skal gøre alvor af Socialdemokraternes velfærdsplan, advarer Venstre.

"Ifølge vores beregninger vil Socialdemokraternes plan betyde, at der skal ansættes 30.000 flere offentligt ansatte. Det, tror jeg, alle kan høre, er et urealistisk højt tal på et arbejdsmarked, hvor vi i forvejen virkelig mangler hænder. Frem til 2015 er der 35.000 flere, der forlader den offentlige sektor, end der kommer til. Den udfordring fordobler S nu - uden at komme med løsninger," siger Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen til Ritzau.

Det tal vækker dog ikke bekymring hos Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

"Vi skal nok komme med en endelig strategi på et tidspunkt, der viser, hvor mange hænder der er brug for og hvordan vi vil skaffe dem," siger han og peger blandt andet på, at deltidsansatte i den offentlige sektor kan komme på fuld tid.

[email protected]

Kilde: