Nu skal det ikke længere være op til den enkelte, om man vil donere sine organer. Det valg skal staten træffe for én, og hvis man er uenig, er det ens egen opgave at få det ændret. Medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen fra Venstre vil indføre formodet samtykke, så alle formodes at have sagt ja til at være donor.
"Mange lande er langt foran os, og det skyldes blandt andet, at de har formodet samtykke. Alle er som udgangspunkt donorer. Kun hvis man har henvendt sig og sagt nej, er man udenfor," siger hun til Berlingske Tidende.
Karin Riis-Jørgensen donerede i 2000 en nyre til sin søn, der led af en alvorlig nyresygdom.
"Dengang stod jeg ikke i donorregistret. Jeg havde aldrig haft det oppe at vende, og sådan tror jeg, at mange andre også har det."
Yde før man kan nyde
At gøre folk til automatiske donorer er kun naturligt, mener overlæge Martin Iversen fra Dansk Transplantations Selskab.
"Vi ved, at næsten alle er positive over for transplantation som behandling og selv gerne vil tage imod et organ. Det må betyde, at langt de fleste også vil acceptere at være donorer," siger han.
Det vil i øvrigt også blive lettere at holde styr på folk, påpeger han:
"I dag har vi et register for hele befolkningen, mens vi med formodet samtykke kunne nøjes med et register for de 5-10 procent, som ikke vil være med."
Knap en halv million danskere er tilmeldt Donorregistret, men der er behov for langt flere.
mkr