V og K vil nu tage skrappe midler i brug for at bryde den negative sociale arv. Med en nyt lovforslag vil de give mulighed for, at myndighederne i fremtiden kan tvangsadoptere spædbørn, skriver Berlingske Tidende.
"Dette skal kun gennemføres i de helt ekstraordinære tilfælde, hvor der helt åbenlyst er tale om, at forældrene aldrig bliver i stand til at varetage barnets tarv. Punktum. Reglen skal ikke gælde forældre, som netop viser en interesse for barnet og dermed har en evne. Vi har i dag en regel for de større børn - nu siger vi bare, at den også skal kunne gælde de helt små børn. Fordi jeg synes, at det er barnets tarv. Vi skal undgå, at barnet bliver en social sag gennem hele livet," siger Venstres socialordfører Hans Andersen.
Forældre med langvarige misbrug kombineret med psykisk sygdom nævnes i forslaget som et eksempel, hvor tvangsadoption kan komme på tale. I dag kan det kun ske hvis børn gennem flere år har væ et i familiepleje, hvor forældrene i flere år ikke har vist interesse for barnet, eller deres kontakt skønnes skadelig for deres barn. Det betyder i praksis, at plejeforældre først kan få lov at adoptere efter at have haft et barn i pleje i syv til ti år. Børnerådets formand advarer imod de nye regler.
"En tvangsadoption er uigenkaldelig, og det er skræmmende, at vi vil løse sociale problemer på den måde. forældre vil blive straffet for at få sociale vanskeligheder som misbrug eller psykisk sygdom, og barnet mister retten til hele sin biologiske familie, hvilket er et fantastisk alvorligt overgreb," mener Børnerådets formand Charlotte Guldberg.
Gravide misbrugere vil skjule sig
På Hvidovre Hospitals Familieambulatorium deler overlæge May Olufsson frygten for ny lovgivning. Det vil få kunne få kedelige konsekvenser, mener hun.
"Hvis det bliver muligt, er jeg bange for, at de gravide misbrugere bare vil skjule sig i stedet for at komme i behandling. Og så står vi med børn, der har fået nogle skader i fostertilværelsen, eksempelvis nogle hjerneskader, som selv ikke den dygtigste adoptivfamilie kan rette op på," siger May Olufsson.
Hun foreslår i stedet at man kigger på de norske regler. Her anbringes barnet i en plejefamilie i to år. Adoptionen er åben og barnet lærer således begge familier at kende. Er de biologiske forældre efter to år fortsat ikke i stand til at tage sig af barnet bliver det bortadopteret til plejeforældrene.
[email protected]
"Dette skal kun gennemføres i de helt ekstraordinære tilfælde, hvor der helt åbenlyst er tale om, at forældrene aldrig bliver i stand til at varetage barnets tarv. Punktum. Reglen skal ikke gælde forældre, som netop viser en interesse for barnet og dermed har en evne. Vi har i dag en regel for de større børn - nu siger vi bare, at den også skal kunne gælde de helt små børn. Fordi jeg synes, at det er barnets tarv. Vi skal undgå, at barnet bliver en social sag gennem hele livet," siger Venstres socialordfører Hans Andersen.
Forældre med langvarige misbrug kombineret med psykisk sygdom nævnes i forslaget som et eksempel, hvor tvangsadoption kan komme på tale. I dag kan det kun ske hvis børn gennem flere år har væ et i familiepleje, hvor forældrene i flere år ikke har vist interesse for barnet, eller deres kontakt skønnes skadelig for deres barn. Det betyder i praksis, at plejeforældre først kan få lov at adoptere efter at have haft et barn i pleje i syv til ti år. Børnerådets formand advarer imod de nye regler.
"En tvangsadoption er uigenkaldelig, og det er skræmmende, at vi vil løse sociale problemer på den måde. forældre vil blive straffet for at få sociale vanskeligheder som misbrug eller psykisk sygdom, og barnet mister retten til hele sin biologiske familie, hvilket er et fantastisk alvorligt overgreb," mener Børnerådets formand Charlotte Guldberg.
Gravide misbrugere vil skjule sig
På Hvidovre Hospitals Familieambulatorium deler overlæge May Olufsson frygten for ny lovgivning. Det vil få kunne få kedelige konsekvenser, mener hun.
"Hvis det bliver muligt, er jeg bange for, at de gravide misbrugere bare vil skjule sig i stedet for at komme i behandling. Og så står vi med børn, der har fået nogle skader i fostertilværelsen, eksempelvis nogle hjerneskader, som selv ikke den dygtigste adoptivfamilie kan rette op på," siger May Olufsson.
Hun foreslår i stedet at man kigger på de norske regler. Her anbringes barnet i en plejefamilie i to år. Adoptionen er åben og barnet lærer således begge familier at kende. Er de biologiske forældre efter to år fortsat ikke i stand til at tage sig af barnet bliver det bortadopteret til plejeforældrene.
[email protected]
