Værtshuse vil sagsøge staten for rygeloven

Slettet Bruger,

19/06/2007

For to måneder siden afleverede værtshusejer Johnny Beck fra "Lumskebugten" i Vejle 60.000 protestunderskrifter mod den nye rygelov. Protesterne er ikke blevet hørt, så i dag mødes han med kollegaer for at drøfte næste skridt.

"Vi skal have fundet ud af, om vi har mulighed for at rejse en erstatningssag over for Folketinget," siger Johnny Beck til DR Trekanten.

Barindehaverne er blandt andet utilfredse med den forskelsbehandling, som de mener, loven lægger op til, da mindre værtshuse under 40 kvadratmeter fortsat godt må have røg i stuen. Derfor vil de altså lægge op til en retslig kamp, som Johnny Beck regner med bliver hård:

"Rejser vi en sag mod staten, så skal vi til at bruge mange penge. Det er vi selvfølgelig på forhånd kede af, men omvendt er det her jo vores eksistensgrundlag."

Rygeloven træder i kraft 1. august.

Kilde: