Altinget.dk og TV2 har i samarbejde lavet en kadidatdatabase, hvor vælgere kan svare på 20 spørgsmål og matche dem med folketingskandidaternes svar, så man kan se, hvem man er mest enig med. Men det er ikke i alle tilfælde, at kandidaterne selv har fundet frem til, hvad de mener. Det skriver Altinget.dk.
Således har Venstres poltiske ordfører, Troels Lund Poulsen, rundsendt en e-mail til kandidaterne, hvor han direkte opfordrer dem til at søge hjælp hos ham, hvis de er i tvivl om, hvad de skal svare på spørgsmålene.
"Vi får tit spørgeskemaer fra forskellige medier, og spørgsmålene kan være kringlet formuleret uden plads til nuancerede besvarelser. Derfor har vi sagt til vores kandidater, at de skal tænke sig godt om, før de svarer. Og hvis de er i tvivl eller gerne vil have hjælp til at svare, så har vi sagt til dem, at de bare kan kontakte mig," siger Troels Lund Poulsen til Altinget.
Følte sig pressede
Ifølge Altingets oplysninger er flere kandidater endvidere blevet ringet op af Venstres pressetjeneste og blevet oplyst om, at deres besvarelser ikke var i overensstemmelse med partiets politiske linje. Svarene er derefter blevet rettet.
Flere af kandidaterne har til Altinget udtalt, at de følte sig pressede af pressetjenesten til at ændre deres besvarelser.
"Til det vil jeg bare sige, at Venstres pressetjeneste arbejder som et serviceorgan for partiet og kandidaterne, og det sker dagligt, at der er kontakt mellem kontoret og kandidater rundt om i landet. Venstre har ikke noget ønske om at ensrette holdningerne hos vores kandidater," svarer Troels Lund Poulsen.
[email protected]