V-politiker: Væk med den kriminelle lavalder

15, 14, 12, ingen lavere

Slettet Bruger,

16/10/2009

15, 14, 12, ingen lavere. Jo, såmænd. Ellen Trane Nørby, socialordfører for Venstre, gør sig nu til talskvinde for helt at afskaffe den kriminelle lavalder. Det sker i et blogindlæg på politiken.dk. Det skulle efter hendes mening ske ved, at man oprettede et selvstændigt ungdomsdomstolssystem, der skulle behandle alle sager om lovovertrædelser begået af ikke-myndige personer.

Et sådant system ville ifølge Trane Nørby "forbedre retssikkerheden for unge lovovertrædere, fordi de ville få deres sag behandlet i et ungdomsdomstolessystem istedet for at blive udsat for abitrære vurderinger fra sagsbehandlere, der den ene dag lægger hovedet på skrå og siger nå og den næste er hård og konsekvent."

DF's retsordfører Peter Skaarup synes godt om forslaget.

"For de unge er meget forskellige - nogle bliver formet af deres kriminelle brødre allerede i 10 -12 års alderen, og der skal man kunne sætte ind for at forhindre, at de bliver kommende bandemedlemmer. Så ideelt set er det slet ikke nogen dårlig ide med et helt nyt ungdomsretsligt system. Slet ikke," siger Skaarup til politiken.dk.

Skaarup understreger dog, at han er en resultatsøgende mand, så regeringens forslag om at nedsætte den kriminelle lavalder til 14 år, er for ham bedre end slet ikke at gøre noget.

Læs hele Ellen Trane Nørbys forslag her.

[email protected]

Kilde: