Af Ole Birk Olesen
Urmager Michael Woollhead fik seks måneders ubetinget fængsel for ulovlig våbenbesiddelse, men blev frikendt for grov vold efter skud mod tre røvere i sin butik. Det var nødværge fastslog retten.Hvad siger du til de seks måneder for at have haft våben?
"Det er fint nok, det er jo spillereglerne. Det kan jo ikke være anderledes," siger Woollhead.
Men du er glad?
"Jo, det var dejligt, og det var en enstemmig frifindelse, så det var en stor lettelse."
Hvad skal du lave nu?
"Køre hjem til Fyn og grave mig ned."
Hvad siger du til, at dommen for våbenbesiddelse var ubetinget?
"Det er jo vilkårene, det er jo fair nok. Det skulle bare være lukket for længe siden."
Men hvad tænker du om, at du skal bag tremmer igen?
"Pyt med det, havde jeg nær sagt, det har mere været hele det her gedemarked, der slider."
Var du nervøs for, at det skulle blive længere tid, da du gik ind i retten i dag?
"Åh, jeg aner det ikke."
Kan du beskrive de tanker, der er gået igennem hovedet på dig de seneste dage om netop denne dag?
"Man har selvfølgelig været nervøs for det," siger en fåmælt Michael Woollhead efter dommen.