"Undskyld frøken, har de sprængstof i trusserne?"

Slettet Bruger,

15/09/2007

Før sommerferien indførte Københavns Lufthavn nye sikkerhedsregler. De 20 millioner rejsende skulle blandt andet kontrolleres for sprængstoffer gemt i undertøjet. Til at begynde med blev kontrollen udført med håndscannere, men fra i dag kommer det til at foregå med fingrene, skriver avisen.dk.

"Vi har selvfølgelig prøvet os frem med manuel kontrol. De fleste har kaldt den grundige kontrol betryggende. Men vi oplever også enkelte klager over, at vi går dem for nær. Det er vi kede af, men det er desværre nødvendigt," siger kommunikationschef Anette Haaning.

Flyenes kabinepersonale får en også en finger i trusse- og bh-kanten. Og det forarger deres fagforening CAU.

"Hvad ligner det, at vores medlemmer skal rages i skridtet ved fysisk kontrol med fingrene. Vi er jo sikkerhedsgodkendte. Jeg har ikke set et bevis for, at det stopper terror," siger de kabineansattes formand Verner Lundtoft Jensen.

Også en amerikansk terrorekspert kalder trussetjecket skørt.

"For hvad bliver det næste? At de forbyder bærbare computere, da der kan være en bombe i, eller vi skal være nøgne i lufthavne, da tøj kan være vædet med sprængfarlige kemikalier. De burde i stedet undervise personale i at spotte terrorister," udtaler Bogdan Dzakovic, tidligere chef for en enhed, der kontrollerede sikkerheden i amerikanske lufthavne.

[email protected]

Kilde: