Under røde faner for højere skatter

Slettet Bruger,

03/10/2007

Af Thomas Breitenbach Jensen

"Er her nogle socialistiske ballademagere," spurgte formanden for LO, Hans Jensen, da han fik mikrofonen på scenen på Christiansborg Slotsplads.

Ballademagere var der ikke mange af, men at dømme efter farven på de fremmødtes flag skortede det ikke på socialister. Enkelte havde sågar medbragt det sovjetkommunistiske flag med hammer og segl.

Broget skare
Den stort anlagte demonstration, der var planlagt til at foregå samtidig i København, Århus, Aalborg, Odense og Sønderborg, havde vakt mindelser om storhedstiden i 80'erne, hvor hundrede af tusinder af mennesker gik på gaden for at demonstrere mod den borgerlig Schlüter-regering.

Men blot 50.000 var ifølge politiet mødt frem i går på Christiansborgs slotsplads, selvom den kvindelige konferencier fra scenen kunne oplyse de tilhørende om, at de var 70.000 mennesker.

Og ikke alle mødte frem med samme dagsorden. Pædagoger, sygeplejersker, plejepersonale, politimænd og lærere var mødt op med kravet om mere i løn og flere til at løse opgaverne. Men langt hovedparten af de fremmødte lod til at være skoleelever og studerende, med krav om færre i klasserne og flere penge. Til uddannelserne og dem selv.

Nej til skattelettelser
Hvis man skal finde en fællesnævner for demonstranterne, så må det være, at de alle er aflønnede af skatter. Og på den baggrund var det ikke nogen overraskelse, at deres fælles fodslag var størst i modstanden mod skattelettelser. "Kommunerne skal have lov til, at beholde lidt mere af samfundets optjente rigdom," som Hans Jensen udtrykte det fra scenen.

"Højere kommunale skatter, mere i løn og flere hænder i den offentlige service," fortsatte han - og demonstrationen.

[email protected]

Kilde: