Danskerne er mindre bekymrede for effekterne i deres eget land af en global opvarmning end næsten alle andre folkeslag. Det viser en global Gallup-måling ifølge Berlingske Tidende.
Kun 48 procent af danskerne erklærer sig enige i et udsagn om, at "global opvarmning har en alvorlig påvirkning i området, hvor jeg bor". Det er mindre end i alle andre lande, bortset fra Island og Østrig. Og det skyldes ikke kun, at danskerne modsat f.eks. sydeuropæerne godt kunne bruge lidt mere varme i hverdagen, for i et land som Sverige er tallet helt oppe på 67 procent og i Finland er 59 procent bekymrede.
I den danske afdeling af Verdensnaturfonden mener John Nordbo, der leder organisationen klimaafdeling, at danskernes mere skeptiske indstilling skyldes en såkaldt "Lomborg-effekt".
"Der er en gruppe af mennesker herhjemme, som ikke synes, at problemet skal tages alvorligt. Og den skeptikergruppe, har jeg indtryk af, er betydeligt større og mere stålsat end i andre lande. Andre steder har klimadebatten udviklet sig mere skridtvis i takt med, at der er kommet nye forskningsresultater på banen. Den danske debat har været meget mere en debat for eller imod - tror vi på drivhuseffekten og klimaforandringerne eller ej?" siger John Nordbo til Berlingske Tidende.
Bjørn Lomborg selv mener, at klimadebatten herhjemme er mere nuanceret end i andre lande.
"I Danmark ved de fleste godt, at den globale opvarmning ikke er ensbetydende med dommedag. For nogle lande, f.eks. Rusland og Danmark, kan en moderat temperaturstigning rent faktisk være en fordel," siger han.
I Island er kun 29 procent bange for den globale opvarmnings påvirkning af deres eget land.
[email protected]