Ulandsbistanden sættes op igen

Slettet Bruger,

22/11/2007

Når regeringsgrundlaget ligger færdigt vil man se en forhøjelse af ulandsbistanden, så den igen vil udgøre en procent af den danske bruttonationalindkomst, BNI. Det skriver Politiken. Ved regeringens tiltrædelse i 2001 var det ellers et af slagnumrene, at Danmark ikke naturgivent skulle ligge i den absolutte verdenstop på bistandsområdet. Men nu skal der favnes bredt og forhøjelsen vil formentlig vække glæde hen over midten, hvor især det Radikale Venstre og Ny Alliance har højt fokus på, at ulandsbistanden skal øges.

Til gengæld er det ikke en melding, der modtages med begejstring hos Dansk Folkeparti. VK-regeringen har sat bistandsniveauet til 0,8 procent af BNI, men DF vil gerne ned på de 0,7 procent, som også FN anbefaler. Men nu ser det altså ud til, at det kommer til at gå den modsatte vej.

"Det er rasende dyrt. Det koster 3,4 milliarder, og der er det jo bare spørgsmålet, hvordan man vil prioritere. Man kan jo kun bruge pengene en gang, men det må regeringen selv ligge og rode med", siger Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti til Politiken.

[email protected]

Kilde: