Udskænkning til mindreårige får ingen konsekvenser for Fogh

Det får ingen videre følger for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at denne for åbent kamera skænkede både øl og Bacardi Breezers til et par ...

Slettet Bruger,

03/01/2008

Det får ingen videre følger for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at denne for åbent kamera skænkede både øl og Bacardi Breezers til et par mindreårige piger. Chefanklager ved politiet i Slagelse, Anne Erlandsen, har valgt at henlægge efterforskningen, skriver Avisen.dk.

En kort overgang kunne man på Venstres hjemmeside se en video med statsministeren i rollen som gæstebartender på Slagelse Studenterhus, hvor han bl.a. skænker op til et par unge piger. Og selvom den ene pige kvitterer for drinken ved at nævne, at hun ikke er gammel nok til at stemme - og dermed heller ikke gammel nok til at få udskænket alkohol - kunne statsministeren ikke have vidst, at hun var under 18, konkluderer chefanklageren.

"Vi har lagt vægt på, at udskænkningen skete under særlige omstændigheder: At der var tale om en gæstebartender, der serverede i en meget kort periode med hektisk aktivitet og stort presseopbud. Vi mener derfor ikke, at nogen af de involverede parter kunne eller burde have vidst, at pigerne var under 18," siger Anne Erlandsen til Avisen.dk.

[email protected]

Kilde: