Udendørs rygeforbud eksploderer i USA

Slettet Bruger,

14/07/2007

På otte år er antallet af amerikanske byer med restriktioner på udendørs rygning vokset fra 30 til 1.124. Det skriver USA Today på baggrund af oplysninger fra America Non-smokers´Rights Foundation.

I sidste måned blev rygning på udendørs caféer forbudt i Beverly Hills, Alberqurque sagde nej til røg i parker og botaniske haver, mens Davis County i Utah gjode det ulovligt at tænde op for tobakken på golfbaner og kirkegårde.

"Det vi ser er en trend, der går indefra og ud," siger Cynthia Hallet fra ikke-ryger organisationen, der også har noteret 47 strande som steder, der har sat en stopper for smøgerne.

En omstridt undersøgelse fra Stadford Universitet viste for nylig, at folk, der sidder mindre end 60 centimeter fra en ryger på en udendørs café, var lige så plaget af passiv rygning, som hvis de havde siddet på en røgfyldt beværtning. En række af forbuddene er dog motiveret med brandfare, mens affaldsproblemer angives som baggrunden for andre. Ingen af argumenterne imponerer Audrey Silk, der er grundlægger af Citizens Lobbying Against Smoker Harrasment.

Folk sidder ikke så tæt på hinanden udendørs, at de udgør en sundhedsrisiko, mener Audrey Silk, og hvis problemet er affald, "så må man skærpe lovgivningen på det område, udtaler hun og peger på, at den virkelige årsag til forbuddene snarere er "Offentligt had til alt, der har med røg og rygere at gøre".

[email protected]

Kilde: